Uddrag fra Kontrakten:
Natten i Rom
Kys mig, giv mig kys af din mund,
thi din kærlighed er bedre end vin.
Højsangen,1,1
Jeg kan ikke forhindre mit skød i at svulme og åbne sig og dryppe som de nektariners kød, han bider i.
Rejsen er en flugt, et helle, nej en stilhed, fremtvunget for at holde kaos fra livet lidt endnu. Det lykkes os, i korte gyldne glimt, afspejlet i vore øjne, igen at være elskende, men vi siger ingenting.
Vi er i Rom.
Han siger, at vi skal ud i aften og at han ønsker at klæde mig på og forberede mig. Jeg ønsker, åh jeg ønsker at jeg ikke tvang ham til dette. Jeg er bange.
Han insisterer på at købe tøj til mig og jeg lader ham gøre det og ser hvor forandret han er. Alt er modsat. Det er mig der går bagefter ham ind i de mondæne kvindetempler og han overtager helt de elegante damer med sin charme, så de feterer ham og ser på ham, mens de klæder mig på. Min elskede. Spagnoli i Perugia, Dior og Gucci i Firenze, Armani i Siena.
Han beder mig tage kjolen af, skoene, alt, til jeg står nøgen foran ham. Jeg ser os i spejlet, der viser vores romerske værelse, med aftensolen flimrende over gulvets fliser. Jeg er stille, jeg gør mig til en krop der skjuler sin feber, sin smerte og tier om hjertets klage. Han gør mig forførende, han gør mig tilgængelig. Det er sådan jeg mærker hans ønske. Han tager min ene fod i sin hånd og jeg mærker hans varme hud mod min. Han giver mig høje, høje spinkle sorte sandaler på, og da han spænder korsettet om mig, tænker jeg på hans intensitet da han stod bøjet over disken sammen med den distingverede dame i Arezzo og de valgte det ud, mens jeg blot var deres genstand, deres gine, og jeg tænker på det lange smalle silkebånd de målte ud. Jeg husker kvinden i Arezzo. Hun sendte ham øjne og han tog dem til sig og jeg mærker jalousiens kløer igen.
Min hud er så hvid mod den sorte satin. Jeg vil ikke selv kunne tage det på, og han har hæftet det så stramt, at mine bryster hviler høje og runde og brystvorterne er rosa og ligger synlige over de små skåle. Min talje er snøret hårdt og står som et timeglas over hofterne, min lænd er svajet og maven runder sig ned mod mit køn.
Jeg står helt stille. Jeg ånder ganske sagte bag min uvante snøring, der på samme tid føles mærkelig mod min krop og tilbyder en generøs beskyttelse. Nu knæler han foran mig og hans fingre rører klitoris og jeg fugter hans hænder med min saft. Han rejser sig hurtigt og lader mig stå med mit skøds begær. Han kommer tilbage med det lange silkebånd og fastgør det bagpå korsettet og lader det krydse mellem mine små skamlæber så silken ligger stramt i revnen og jeg kan se klitoris blottet og løftet. Nu fæstner han det foran, jeg kan høre at hans vejrtrækning er blevet tung og jeg vil helst af alt i verden elske ham. Han vipper bagud på hælene og beder mig gå lidt rundt og da jeg bevæger mig er jeg ved at falde fordi silkesnoren rækker i klitoris på begge sider og jeg ved ikke om det er smerten eller lysten der gør mest ondt. Jeg siger små lyde uden ord og han rejser sig og smiler.
Nu henter han en kort sort silkenederdel og svøber den om mine hofter og binder den i siden. Han siger, at jeg må gå forsigtigt, for hvis den glider til side når vi om lidt er på gaden, vil man kunne se mine lår og mit skød og det glinsende våde bånd. Jeg bøjer hovedet for den fremmede mand, min elskede. Han giver mig en sort tailleret jakke på, den er kort fortil og bagtil skåret som en herrekjole. Han arrangerer den sådan, at mine bryster kan anes, og han lader de to øverste små hvide perlemorsknapper stå åbne.
Han siger, jeg nu skal sætte mig foran spejlet så han kan ordne mit ansigt og hår. Jeg sætter mig og ser ufravendt på hans koncentrerede ansigt, mens han lægger mascara på mine vipper, tegner mine læber op, pudrer mig og giver mig rouge på kindbenene. Jeg bliver skinsyg, jeg flammer op igen og tænker, at sådan gjorde han måske med hende, eller med andre før hende. Jeg er isnende kold og må lukke øjnene, men åbner dem igen fordi billederne beredvilligt viser sig i mørket.
Han fletter mit tykke hår i en pisk og lader den hænge løst ned ad ryggen. Han forlader mig og går hen til sengen og henter en sort, lavpuldet hat, som han giver mig på. Han trækker dens sorte tyllslør halvt ned over mit ansigt og beder mig rejse mig. Endelig taler han til mig og hans stemme er balsam og salvie. "Du er smuk og attråværdig, min elskede. Du ved, jeg helst vil være vor aftale foruden, men ikke desto mindre begynder den nu. Vi skal besøge et sted og alt, hvad der sker der, vil være i overensstemmelse med det, du har ønsket af mig.
Mit hjerte kalder på ham og råber at selv om alt er forandret mellem os, så har jeg lagt det i hans hænder og der må det blive, hvad der end vil ske.