Book et foredrag:

adda@lykkeboe.dk

Fra nonneskolen i Torshavn 1947 til Ajstrup strand anno 2024

Da krigen sluttede i 1945, rejste vi alle tre til Færøerne, jeg var syv år, min lillebror halvandet. Far havde sagt ja til en stilling som trælastdirektør. Vi tog tilbage til Danmark 1956, jeg som surmulende teenager, der kun kunne få min hund med, ikke min hest.
Mit barndomsland, Færøerne, er beskrevet i mange af mine romaner.

Mit forfatterskabs egenrådige kvinder

Kærligheden er en besværlig størrelse for kvinder, der vil udfolde sig i egen ret. Mine kvinder venter sig alt af livet. På den ene side et grænseløst, uforbeholdent krav om selvudfoldelse, på den anden side en længsel efter et sanseligt, erotisk, samtalende, og varigt forhold til den mand, der må findes et sted.

Hvordan ærkeenglen Gabriel kom ind i mit liv

Jeg var omkring syv otte år, da jeg på i Mariukirkjan forelskede mig i et billede af Gabriel. Jeg vidste godt, han var en utilnærmelig engel, men jeg elskede ham med en blanding af fryd og skræk. Og det skulle vise sig, at så utilnærmelig var han heller ikke. Men krævende i sine krav. Og krævende i mine bøger også.

Hvordan Toscana blev mit hjertes hjem.

Jeg stod for snart fyrre år siden oppe i Fiesole og så ned på Firenze. Allerede da vidste jeg, og tænkte, som Karen Blixen engang gjorde, nu er jeg hvor jeg skal være. Det var jeg selvfølgelig ikke. Jeg var forvildet, uden sprog, og alligevel lykkelig. Det var kirkerne i første omgang, der bragte mig hjem. Hjem til nonnerne, hjem til den prægning, de gav mig. Siden har jeg tilegnet mig sproget, og føler mig hjemme, blandt et folk, der i årene, der er gået, er blevet ”moderne,” og dog har bevaret den umiddelbarhed i mødet med en fremmed, jeg savner i Danmark.

Tenoren Richard Tauber:

Fra kulissebarn til verdenssanger, hedder min bog om ham. Den første på dansk, blandt hundreder af de udgivelser, der stadig udkommer, selv om det snart er 8o år siden han døde. Berlin lå for hans fødder, Wien ligeså, hele verden kendte der Kammersänger med monoklen. Hitlers nazister uddrev ham først fra Berlin, så fra det tyske rige, så fra Østrig, og siden fra Europa. England gav ham statsborgerskab, hvor man vidste at gøre brug af ham og hans stemme. Han sang for soldater, han sang for sårede, han arrangerede koncerter i hele landet, hvor det var muligt at søge ly for bomberne. Ved hans død fik han en statsmandslignende begravelse, og da højtideligheden var forbi, rejste publikum sig spontant og sang, You were our hearts delight, Hans signatursang: You are my hearts delight.
Jeg giver eksempler på hans sangkunst med nogle af mine gamle indspilninger. Et tilbageblik på Anno dazumal.

♥