Biografi


Biografi



Jeg er født 20. april 1939 i Kolding. Rejste som 7 årig til Færøerne med min familie og vendte tilbage til Danmark i 1956. Bosat i Århus. Jeg er uddannet bibliotekar og har haft mit virke ved biblioteksvæsenet i Århus fra 1965 til 1999, hvor jeg trak mig tilbage, samtidig med at jeg debuterede som forfatter.


Min skæbnedato blev min fødselsdag, 20. april, som jeg delte med Adolf Hitler. I krigsårene gik Dannebrog ikke til tops denne dag og jeg fik kærligt indprentet grunden, der var krig, og det var denne afskyelige mands skyld.


I 1946 blev rejsen til Færøerne begyndelsen til en helt ny tilværelse. Jeg blev påvirket af den færøske natur, jeg måtte klare omplantningen til et fremmed land og sprog mere eller mindre på egen hånd, jeg fik opfyldt min hedeste drøm idet jeg fik en hest. Af afgørende betydning, dog først erkendt mange år senere, blev min skolegang hos Franciskanersøstrene i Tórshavn.


I mine modne år, under indtryk af de toscanske landskaber og byer, vendte min barndoms katolske indtryk tilbage med overvældende kraft og til min overraskelse forlod jeg dagbogsskriveriet og begyndte at skrive prosa.


"Nu er jeg hvor jeg skal være" sagde Karen Blixen ved mødet med Afrika. Jeg tænkte sådan, da jeg første gang rejste rundt i Toscana. I dag er jeg præcis hvor jeg skal være, i tæt kontakt med skov og strand her hvor jeg bor, med venner og tilhørsforhold i Italien, og begge verdener forenes i mit arbejdsværelse i en rolig flod af arbejde med skriften. Der tales en del om kunstnerens inspirationskilder. De er der, naturligvis, og når nedslaget har fæstnet sig er resten hårdt arbejde. I processen med Balladen om Antonie vidste jeg præcis hvad der satte hele bogen i gang. Jeg er læser og beundrer af den østrigske digter, Rainer Maria Rilke. Hans Duino elegier indledes sådan: "Hvem, hvis jeg skreg, ville høre mit råb blandt englenes ordener, og sæt én af dem tog mig til hjerte, jeg ville forgå ved hans blotte, stærkere liv. " - Min Antonie skriger i dødsangst, en engel hører hende, frelser hende, men kræver sin betaling.


"Bestyrt mig, musik" siger Rilke. Musikken er en væsentlig del af min tilværelse, Schuberts lieder lærte min far mig at elske, Léhars operetter var en del af min barndom, operaerne kom til med temaer, som giver en forfatter nok at tage afsæt i.