Et elsket menneske blev indlagt med blodprop i hjertet. Omgivet af sine nære, efter kirurgernes livsreddende indgreb. Da bevidstheden kom tilbage mødte han vore bange øjne og tårer.

Igen hjemme til en overflod af blomster og hilsener fra arbejdsplads, familie, bekendte og venner, og en strøm af beskeder og opringninger.
Ikke kun et elsket menneske i familien, men for arbejdspladsen et værdifuldt menneske med mange ressourcer, gavmildt og kompetent stillet til rådighed, hvad der nu takkes for med ønsker om alt det bedste og genoptagelse af den beskæftigelse, uden for familien, der skabte så mange forbindelser.

Jeg tænker på et ord, sjældent brugt i dag, ordet
nåde.
Et rigt ord.
Gratia på latin, der betyder yndest og gunst og elskværdighed. Fælles for disse betydninger er, at det er noget, der skænkes en. Gratia er gratis, og man behøver ikke have nogen bestemt religion for at føle sig benådet.

Jeg søgte at genne rædslen bort, da jeg stod ved sygesengen, det skulle ikke kun være klage og gråd, men taknemmelighed for at livet blev givet tilbage, og da var det, jeg følte nåden.
Der er gratis,
ufortjent
og skænket.