Skagens museum viser dette efterår 2023 en omfattende udstilling med Marie Triepcke Krøyer Alfvéns malerier, tegninger og skitser. Hun har stået i skyggen af sin mand, den verdensberømte P.S. Krøyer, og hovedparten af hendes tegninger og malerier ligger før ægteskabet med ham.
Som kvindelig kunststuderende var mulighederne for kvalificeret undervisning i København yderst begrænsede. De betydende malere ønskede ikke spilde tid på unge kvinder med ”malernykker,” der bare udfyldte tiden inden de blev gift.
Kunstakademiet optog ikke kvinder. Men åbnede dog 1888 Kunstakademiets Kunstskole for kvinder.
Allerede som ganske ung ønskede Marie sig en tilværelse som selvstændig maler. Hun tog undervisning på maleren Carl Thomsens tegneskole i de tidlige 1880ere, og rejste 1888 sammen med Anna Brøndum til Paris, hvor mulighederne var større.
Krøyer havde hun altid beundret. Han var en verdensberømthed, og der var rig adgang til at se hans malerier både i Danmark og udlandet. Hun havde, via en bekendt, søgt at få foretræde for ham, idet hun havde forsynet sin ven med en samling skitser, der måske kunne behage mesterens øje, så han ville tage hende som elev. Det lykkedes ikke. ”Småtegningerne” behagede ham ikke. Det gjorde den skønne Marie derimod, da han mødte hende. I Paris.
De blev gift 1889, tog på bryllupsrejse til Italien, hvor hun malede motiver fra Amalfi og Ravello. Så fik hun tyfus, og var syg i lang tid. De rejste til Danmark 1891 og slog sig ned i Skagen, hvor Maries skønhed, påklædning og væremåde ikke bekom den dérboende kunstnerkoloni. Marie søgte at fastholde maleriet, men Krøyer knuste hende. Ikke bogstaveligt, på ingen måde, han tilbad hende lidenskabeligt, men hendes rolle burde ikke være kunstnerens, den rigtige, underforstået, selvstændigt malende hustru, men hans underskønne model. Det blev hun så.
Livet i Skagen, i relativ ensomhed, og med Krøyers dårende malerier med hende i idyllisk familieliv, drænede den sidste lyst til at blive maler i egen ret. Det gik ikke for Marie, der ofte, og i alvor, sagde, at det ikke var nogen lykke at være smuk. Man så kun hendes ydre, ikke hende selv.
Skagens Museum har slået porten op på vid gab for Marie. Hun har fået sin egen særudstilling, og optræder her som selvstændig kunstner. Ønsker man at se hende som Krøyers muse, må man ovenpå til manden selv. Maries værker og øvrige kunstneriske frembringelser kommer fra Skagens Kunstmuseer og fra private samlere i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland, og fra Den Hirschsprungske Samling, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Alfvéngården, Leksands Kommune og Malmö Kunstmuseum i Sverige, samt Museum, Kunst der Westküste i Tyskland. En udstilling, der også viser en række Marie Krøyer-værker, som ellers ikke er offentligt tilgængelige. Og samlet viser hendes talent. Som vi, i modsætning til hende selv, kan se er åbenlyst.
Jeg kunde have Lyst til én Gang for alle at slaa en Pind igennem den Myte om, at jeg benyttede mig af mit dengang saare kønne Ydre til at opnaae, hvad jeg ville, hvilket Menneskenes Ondskab fortalte var Tilfældet. Jeg var i Virkeligheden ganske ”unbegangen” og helt og holdentt uvidende om den Magt, den Charme, jeg havde i mine Barneaar, og som jeg kunne have benyttet mig af.
Skriver den modne Marie om sit rygte
♥