Feber i Berlin
Gitta Alpars lys strålede kort.
Trods sine ortodokse forældres misbilligelse tiltvang hun sig adgang til sangundervisning i Budapest, og blev tilknyttet Budapester Oper. Berlin lokkede, hun forlod det fædrene hjem, havde det held at den berømte Richard Tauber hørte hendes ubesværede sopran, og gjorde hende til sin Leading Lady. Det løftede hendes straks til diva status, hun giftede sig med filmskuespilleren, Gustav Fröhlich, og med Tauber ved sin side, samt hele det mondæne Berlin for sine fødder, var vejen til stjernerne beredt.
Der var dog et aber dabei: Både Gitta og Tauber var jøder, og måtte flygte for livet, da Hitler overtog magten marts 1933. Uheldigvis havde hendes ægtemand, Frölich, sympati for nazisterne, og hun forlod både ham og Berlin i hast og gravid.
♪
Regina Klopfer blev født i Budapest 1903 i dobbeltmonarkiet Østrig Ungarn. Hendes forældre var strengt ortodokse jøder, og Reginas opsætsighed blev omtalt og fordømt af menigheden. Da fader Klopfer var kantor i synagogen, foreholdt rabbineren ham, at hvis han ikke fik tæmmet sin datter, satte han sin stilling i fare. Regina løste problemet: Hun forlod sit hjem, rejste til Berlin, klippede håret kort, fik det affarvet, og søgte af al magt at lære sig tysk, men kom aldrig af med sin uldne accent.
Den smukke blondine blev vel modtaget i selskabslivet, blev ”opdaget” og feteret af Gustav Frølich, der havde haft en kæmpesucces som helten Freder Fredesen i Fritz Langs Metropolis 1927.
♪
Gitta kan ses på YouTube, hvor der er uddrag fra film, operetter og operaer. Jeg ledte i arkiver efter fyldigere stof, fandt også noget, der viste sig stort set at være afskrifter, hvor alle skrev af efter alle. Notoriske fejl vedrørende hendes videre liv i USA gentog sig, såvel i tyske som i engelske indførsler. Jeg henvendte mig til diverse tyske museer, startende med det Jødiske Museum i Berlin, der hjalp mig så godt, da jeg skulle bruge materiale om Tauber. De havde INTET.
Andre museers svar var lige så nedslående. Havde denne kvinde kun levet på scenen? Og ikke efterladt sig biografiske spor? Det så sådan ud. Lidt fik jeg dog samlet sammen:
Hun var gift 3 gange. Første mand var et ældre, særdeles velhavende medlem af den jødiske menighed. Hun flyttede ind i hans store hus i Budapest, lod hans ugifte søster om at passe det, levede for sin sang, var med operaen et par gange udlandet, Kornel Stangel var tilsyneladende en eftergivende ægtemand og gav hende frie tøjler. Ham forlod hun til fordel for Berlin. Om hun lod sig lovformeligt skille, vides ikke.
Ægtemand nummer to, Gustav Frölich, lod sig skille fra hende i 1933 for at kunne fortsætte sin egen karriere i Tyskland.
Ægtemand nummer tre var dansk. Den flamboyante Niels Wessel Bagge, ”Danmarks rigeste mand”.
I bogen, Reise in die Verlorengegangenheit, optræder Gitta i et interview, da en tysk journalist opsøger eksilerede jøder, heriblandt den gamle Alpar i hendes luksuriøse Hollywood-hjem.
I sin erindringsbog, Waren das Zeiten, mein Film – Heldenleben, 1982, skriver Fröhlich et par sider om deres skilsmisse, der absolut ikke er sandt, fortæller hun journalisten.
Gittas tredje ægtemand, danskeren Niels Wessel Bagge, har efterladt sig varende spor, og hans liv er yppigt biograferet..
♪
Efter flugten fra Tyskland, hvor Richard Tauber hurtigt opnåede engelsk statsborgerskab og kunne fortsætte sin karriere, gik det Gitta helt modsat. Både Tauber og hans veninde, Marlene Dietrich forsøgte at hjælpe hende til en ny karriere både i England og Amerika. Ingen ønskede hende. Man kunne derfor mene, at ægteskabet med den rige dansker var indgangen til et nyt og stabilt liv. Det ser bare ikke sådan ud.
1939 mødtes de tilfældigt i Los Angeles, hvor de var strandet på grund af krigen. Hun levede stort set af at sælge sine smykker og pelse og hvad hun ellers havde fået med sig fra Tyskland, han var blevet arbejdsmand, idet han ikke havde adgang til sin formue i Danmark. ”De to europæiske vragrester,” kaldte Bagge dem. De giftede sig i 1940, og i kraft af hans arbejde klarede de sig igennem krigen. Bagge tog sig kærligt af Gittas datter, Julika. Et lykkeligt ægteskab, en sikret fremtid for Gitta. Efter krigen fik Bagge igen adgang til sin formue. I 1951 besøgte han Danmark, uden at tage hverken hende eller Julika med. Fra Danmark begærede han skilsmisse.
♪
Der Spiegel bringer en nekrolog den 4. marts 1991.
Et glødende følelsesliv og romantisk lykke fandtes kun på scenen for operettedronningen, Gitta Alpar. Virkeligheden var hårdere. Jødinden fra Budapest fejrede før nazistherredømmet triumfer i Berlin med roller som ”Dubarry” eller som Richard Taubers partner i Lehars ”Schön ist die Welt.”
Ægteskabet med filmskuespilleren, Gustav Fröhlich var for denne diva af den lette muse, den vel dybeste skuffelse. Fröhlich vendte i 1935 ryggen til sin ikke ariske hustru for at følge de brune magthavere. Gitta Alpar emigrerede i 1934 med sin nyfødte datter først til Wien, dernæst til USA.
Understøttet af Marlene Dietrich og Erich Maria Remarque fik hun adgang til Hollywood. Der optrådte hun i en birolle, og fik en rolle i en operette af den ligeledes flygtede Emmerich Kalmann. Vejen tilbage fandt hun, kortvarigt, efter 54 år. I 1987 modtog hun i Berlin Bundesfilmprisen ”for langvarigt og succesfuldt virke i tysk film.”
Gitta Alpar døde i Palm Springs i Californien.
♪
