Begyndelser

Om begyndelser



Det. Det var det. Så er det begyndt.

Inger Christensens indledning til DET har jeg i tankerne, hver gang jeg begynder en ny bog. Hvordan indleder vi forfattere vores romaner? J.P. Jacobsens berømte indledning til Mogens ”Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet” er dels brugt, dels tror jeg ikke, man vil skrive sådan i dag, hvis man vil håbe på at fange sin læser fra første side – om end Jacobsen ikke havde svært ved at fange sine. Dengang.





Her er mine begyndelser:



Kontrakten, 1. udg. 1999, 2. udg. 2017
Jeg kan ikke forhindre mit skød i at svulme og åbne sig og dryppe som kødet fra de nektariner, han bider i.

Anmelderne satte mig fluks i bås og spåede mig en fremtid som erotisk forfatter, dog med nogen undren over at ærkeenglen Gabriel optræder som hovedperson og igangsætter.





Balladen om Antonie, 2001, 2. udgave 2018
Torshavn var i chok. Der gik bud fra bygd til bygd med sorg og forfærdelse i kølvandet. Postmesteren, overlæreren, lagerforvalteren og hans bror malermesteren var alle omkommet.

Nu blev forfatteren overraskende så til en, der skriver slægtsromaner. Dog er der stadig den underlige engel.





Dora, 2018
Whither hast thou brought me, Egypt?
”Hvem sagde det?”
"Det ved jeg ikke. Hvem?” Dora lo og tømte sit rødvinsglas, “det lyder dramatisk”
“Du skal kunne din Shakespeare, frøken Halldorff,” sagde Poul. ”Det siger Antonius til Cleopatra, i det øjeblik hans verden ramler sammen. Hele hans desperate fortvivlelse ligger i den sætning. Min med, hvis jeg bliver ved med at have det med dig, som jeg har haft i alt for mange år.”

Pæne modtagelser. Kærlighed mellem en ældre gymnasielærer og hans unge elev. Og igen er der ærkeenglen Gabriel, men man har hold på forfatteren. Man sammenligner hende endog med Grøndahl!





Vinger. En digtkreds, 2012
Jeg venter på min elskede, kjolens silke kysser bryst og skød. Jeg er hetære, odalisk og kurtisane, veninde, hustru, mor.

Nydelige modtagelser, der er endog en sonetkreds, lidt a la Inger Christensen, siger anmelderne. Svære sager, der får anerkendelse.





Fra kulissebarn til verdenssanger. Richard Tauber, 2013
En US-Army kaptajn fik øje på den traurige Richard Tauber, der sad over en kop kaffe i foyeren. Den unge mand havde været hans beundrer siden han som dreng sammen med sine forældre overværede en af hans koncerter i Wien, før nazisterne drev jøderne til fortvivlelse, til selvmord, til gaskamre eller til emigration.

Megen rosende omtale som en indsigtsfuld og velresearchet sangerbiografi. Man anbefaler mig at skrive flere af den slags. Men det kan jeg slet ikke. Denne bog er en kærlighedserklæring til Richard, og sådan nogle kan jeg jo ikke øse ud over hvem som helst.





Linedanser, 2015
”Jeg skal præsentere forfatteren, Julie Alpar,” sagde Martin Krasnik.” Hun er ude med sin debutroman, Passagererne,” han holdt bogen op, så seerne kunne betragte forsiden, og fokuserede derefter på Julie. ”Julie Alpar, den her bog rummer nogle meget eksplicitte seksuelle scener. Finder du på det hele selv? Forfattere opfandt alt muligt, mord og kærlighed og konflikter, svarede hun. Passagererne var fiktion.
Anmelderne var ikke helt glade. En vurdering lød: Der er flere sidehandlinger i denne roman, og det er en udfordring, at den vil for meget. Men bogen har stor underholdningsværdi.





Kærlighedens passagerer, 2006
Felicia lå med bortvendt ansigt, og Martin opdagede, at hun græd. ”Hvad er der med dig? Er du slet ikke glad for at jeg er kommet? Jeg har sådan glædet mig til at være sammen med dig. Se nu på mig, Felicia! Tror du ikke, at jeg også synes, det er underligt med os? Men vi skal være sammen om det, hold nu op med at græde, hører du. Jeg elsker dig.”
Denne nye historie handler om kærlighed, om smertefuld, forbudt kærlighed, om ulykkelig kærlighed, om den teenage-agtige kærlighed, der rammer en midaldrende mand, der fortrylles af en ung kvinde. Men heldigvis handler det da også om kærligheden, der klarer det hele, overvinder vanskelighederne, så der er en rigtig happy ending. Det er en roman med en del muligheder for identifikation, som da vi i sin tid ivrigt læste Kampmanns serie. Men dette er også en roman med en rigtig love story, det er velfortalt underholdning.





Adelaïde, 2009
Adelaïde Busoni Janzen hed hun. Hun var et kærlighedsbarn, født uden for ægteskab, men ikke illegitimt, og hendes udseende blev med årene så dejligt, at man kunne tale om, at hun besad en skønhed, der – i det mindste i almindelig dansk sammenhæng – var frapperende.





Rejsen til Robert, 2007
Da Helene som sædvanligt skubbede til døren mandag morgen præcis klokken otte, fandt hun den låst. Det var aldrig sket før, og hun blev urolig. Hun ringede på og ventede længe. Der var fuldstændig stille.
Målgruppen er de, der er til gedigne kærlighedshistorier; voksne læsere (både mænd og kvinder!), der accepterer den levende erotik som en naturlig del af det litterært skildrede univers. Vi er tæt på Danielle Steel-lignende dygtige opsamlinger af alle løse ender. Men figurerne er bestemt udstyret med mange flere facetter. Velfortalt og underholdende kærlighedshistorie.





Doras datter, 2019
Da Poul hørte nøglen i låsen, satte han sig til rette i sofaen og lod, som om han sov. For at drille hende. Barnet. Englen, der havde givet hans alderdom fylde og mening.
Kunst, engle og kærlighed til hendes mænd fylder Doras liv med sansemættede oplevelser, siger en anmeldelse og bogen er til ”sanselige kvinder med hang til æstetisk og intellektuel erotik.” Det kan jeg rigtigt godt lide!





Kvartetten, 2017
”Kan du huske dengang, jeg spurgte, hvad i alverden jeg skulle bruge det her hus til?” ”Ja,” svarede han, ”jeg sagde, at du ville have plads til din mand og din elsker og din familie, og at du kunne indrette atelier … selvfølgelig fik jeg ret.” ”Og nu kommer de,” sagde hun og gravede tæerne ned i sandet, ”min mand og min elsker ..."
Et dragende kvindeportræt med erotiske undertoner, siger en anmeldelse, og masser af bibelske referencer. Den danske forfatter fremstiller den æteriske Dora omgivet af luksus og mystik med hele Europa som hendes scene, men formår også at relatere hende troværdigt til hverdagslivet hjemme i Danmark. Der er tydelige henvisninger til 1980'ernes samfund.





Det var nogle begyndelser.

Der er et par stykker til – med øvrigt indhold - på vej.