Jeg har tænkt over begrebet virkelighedsflugt. Min situation er ændret, og jeg er søgt væk fra min aktuelle virkelighed. Det gjorde jeg også som ung pige. Jeg dagdrømte, opfandt eventyr og historier, samtidig med at jeg foretog mig ting ”in real time”. Med en del af bevidstheden forlod jeg omverdenen, og forsvandt et andet sted. Et sted, der var mit. Jeg spillede film, instruerede mine fantasibilleder. Jeg var heltinden, og jeg havde kun nogle tågede forestillinger om, hvad seksualitet var for noget, udover at farlige og smukke mænd efterstræbte mig. De ville kysse, og da jeg i den virkelige verden ikke havde kysset nogen, stred jeg imod, og så lænkede de mig og efterlod mig i et mørkt rum. ”Det andet”, hinsides kys, eksisterede endnu ikke for mig. Hvor lang tid jeg brugte på de indvendige film, ved jeg ikke, men det holdt op, var ikke interessant længere. Jeg tror, det var, da jeg var omkring 15 år. Da fik jeg øje på rigtige, levende drenge, og de på mig. Min eskapisme, mine billeder i vågen tilstand gjorde mig dengang i stand til at løskøbe mig fra mit eget kedsommelige jeg. Og i dag ser jeg, at det var en spirende begyndelse. Først en indre forsvinden, og senere kom ordene til.

Jeg blev forfatter, jeg ser billeder af landskaber og personer udfolde sig mens jeg skriver. Det er en befrielse at skabe en verden, som i heldige tilfælde forstås og tiltaler læsere. Jeg skaber mine heltinder som jeg gerne selv vil være og giver dem et liv, jeg måske selv havde kunnet levet: stærke, selvrådige kvinder, og jeg griber mig i at tænke på, hvad Dora, Agnese, Felicia og de andre heltinder ville gøre i mit sted, når noget brænder på. Da sygdom ramte vort hjem søgte jeg natlig tilflugt i diverse serier, så eksorbitant udbudt på diverse kanaler. Det stod på nogle måneder. Jeg blev deprimeret og ødelagt efter at have konsumeret et utal af slagsen. Jeg foragtede mig selv. Jeg var blevet eskapist med eyes wide shut. Tænkte på min ungdoms indre film. Dem skabte jeg selv! Og kom til det resultat, at flugt, som den jeg praktiserede ved iPad'en, intet hjælper, den kunne ikke i det lange løb legitimere mit fravær fra den fysiske virkelighed.

♥