Juni 2018

Efter Europa?

Den bulgarske samfundsforsker, Ivan Krastev, siger i sin bog, "Efter Europa," Vi har mistet evnen til at leve med historien og dermed mistet evnen til at forsøge at forstå, hvad der sker med Europa. Bogen udkom maj sidste år og stiller spørgsmålet om EU er dømt til at mislykkes og falde fra hinanden som det Habsburgske imperium. Krastev stiller spørgsmål, som han langtfra selv har nogen svar på, men som den bekymrede læser jo kan besinde sig på.
Med hensyn til hans syn på den mistede evne til at forstå, hvad der sker med os lige nu, set i et større perspektiv, siger han, at en grund kan være, at mængden af den befolkning, der har oplevet anden verdenskrig på egen krop svinder. Mindet om Anden Verdenskrig er ved at forsvinde. Halvdelen af de 15 - 16 årige tyske gymnasielever ved ikke, at Hitler var en diktator, og en tredjedel tror, at han værnede om menneskerettigheder.
De unge lever i en "generationsboble," hvor man taler med nogen på ens egen alder på de sociale medier og primært ser verden gennem googlesøgninger.

"Vi har ikke før har haft generationer, der aldrig har oplevet større eller mindre krige i deres levetid. Det er ikke fordi, folk ikke ved, at fred er bedre end krig. Problemet er, at freden tages for givet, og derfor tænker ingen på, at begyndelsen til EU blev lagt i 1945, efter 2. verdenskrig, ud fra ønsket om at binde det ufredelige Europa så tæt sammen i alskens alliancer, at indbyrdes krige blev omtrent utænkelige. Ingen ser i dag EU som et oprindeligt fredens projekt."

Krastev opfordrer til, at den eneste måde at håndtere risikoen for unionens opløsning er helt åbent at anerkende, at flygtningekrisen har ændret den demokratiske politiks væsen på nationalt plan. Man må også se i øjnene, at der findes en helt ny revolution: Ikke massernes revolution som i det 20. århundrede, men en individuel revolution, hvor enkeltpersoner og familier drives af lyst til at forlade et sted og opsøge et andet sted, der forekommer dem mere attraktivt: Europa. Europas indbyggere reagerer med modvilje og frygt. Vil de fremmede ikke helt overtage deres lande og true deres livsstil? Og hvorfor har EU ikke forudset hverken flygtninge eller migranttilstrømningen, og hvorfor udviser det europæiske lederskab usikkerhed og inkompetence?

Hvordan kommer et "efter Europa" til at se ud? Det har forfatteren ikke noget svar på, men påpeger det faktum at Europa de sidste mange hundrede år har anskuet sig selv som verdens centrum. Det er det ikke mere, og når den kendsgerning er gået op for Bruxelles må en ny vej, en ny udvikling for projekt EU etableres. Måske! Hvis ikke projektet dør. Stille eller voldsomt.






tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt