April 2018

Nattelæsning

De bøger, der ligger på mit natbord udmærker sig alle ved at være tynde. Man kan jo ikke ligge med 600 sider i sengen!
Derfor består nattelæsningen i denne tid af nogle små Tom Kristensen udgivelser, der handler om oplevelser med bøger og lyrik.
Læses han i dag? Sådan con amore, og ikke som studieobjekt? Da jeg var gymnasiast og bibliotekarstuderende var han ubetinget en forfatter, man skulle beskæftige sig med.

Tom Kristensen levede fra 1893 til 1974 og han var den af datidens forfattere mellem de to verdenskrige, mellemkrigsgenerationen kaldet, der kaldte sig selv og sine samtidige forfatterkolleger, "årgangen, der snublede i starten."
"Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død," skriver en poet i Kristensens store roman, Hærværk, fra 1930. Udsagnet er et slags projekt for romanens hovedperson, journalisten Jastrau, der helt bevidst og med åbent sind ser på sit liv fra bunden af en flaske, og med fuld ret kan sige;" jeg har kæmpet hårdt for min ret til at gå i hundene, og i dag har jeg vundet. Romanen blev filmatiseret af Ole Roos 1977 med Ole Ernst i hovedrollen, den første Ole er lige død, den anden døde 2013.

Men det er jo ikke Hærværk, jeg deler seng med for tiden, det er de små muntre bøger om forfatterens forhold til bøger, til læsere, anmeldelser og anmeldere.
Om det første forhold:
"Er man boggal, så boggal, at man kunne stjæle, åbner dørene sig uafladeligt, bøgerne kommer væltende ind og fylder reoler og borde og stole og vindueskarme og gulv, så man hurtigt bliver hjemløs. Bøger bovner op, gør de, og ud af huset kommer man, inden man ved af det, hvis man ikke bliver grebet af sin kraftige dyd og regelmæssigt holder udsalg og renselsesfest. Men sådan en renselsesfest efterlader dybe spor i sindet. Da jeg sidste gang blev grebet af dyden og ville forsage bogen og alle dens gerninger og kaste mig ud i livet, som det hedder med en hovedkulds vending, blev jeg med ét grebet af dyb sorg, som om jeg overværede mit eget dødsbo."
Om det andet forhold:
"H.C. Andersens "Kun en spillemand," og "Improvisatoren," i Gyldendals billige udgaver læste jeg inden jeg var ni år gammel, og jeg kunne have lyst til at kræve en skadeserstaning af Gyldendal for det antal tårer, jeg siddende i en grøn chaiselongue har udgydt over en spillemands skæbne. Men man må ikke tro, at jeg som dreng var højlitterær. Sammen med mine fætre dyrkede jeg Carit Etlar, Sherlock Holmes og troede næsten på hans eksistens. Vi dyrkede de kulørte hæfter, der hed Nick Carter, Nat Pinkerton, Buffalo Bill og Texas Jack, indtil vi en dag til vor lattermilde forbløffelse læste om, hvorledes Nick Carter anlægger sig en ny forklædning, mens han i rasende løb styrter af sted efter en droske for at indhente den skønne forbryderske, Inez. I samme øjeblik vidste vi, at sådanne urimeligheder kunne vi ligeså godt selv digte."
Om det tredje forhold:
"Idealet var naturligvis, at kritiker og anmelder var et og det samme. Men det kan kun ske ved enkelte lykkelige sammentræf, ellers har arbejdsforholdene ført med sig, at der er stor forskel på deres arbejde. En kritiker skal placere et kunstværk i tiden. Han skal helst have den indflydelse med, som værket har udøvet på den efterfølgende tid. Han skal helst stå i nogen afstand fra værket og have domme, han kan støtte sig til eller forkaste. Hvad indflydelse kritikeren har på sin samtids kunst er underordnet, selv om han selvfølgelig ikke undgår at få det, hvis han er en betydelig personlighed.
Anderledes er det med anmelderen. Han står i nuet, i læsernes første række. Der levnes ham tit kun en pibes tid mellem læsningen af en bog og "domsafsigelsen" af den, da ethvert dagblad desværre nærer det hastværksønske, at det er bedre at komme først ud end komme bedst ind."

Tom Kristensens betragtninger over den litteratur han levede af og for, kan udmøntes i disse få udsagn:
"Anmelderen er "den første læser", hvis opgave det er at arbejde sig ind til de love, der dikterer et kunstværk indefra, og han har ikke patent på sandheden, når han fælder sin dom."

Man skal både kunne skrive og læse, siger han og erklærer, "for at forstå et godt vers skal man selv kunne skrive et dårligt."




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt