Maj 2017

Tiderne er tunge

De vestlige demokratier er under forandring.
Hvorfor?
En af grundene skyldes protest mod nedbrydning af nationale grænser, protest mod EU´s løsagtighed med at opfylde Schengen aftalens løfte om bevogtning af de ydre grænser, protest mod globalisering, protest mod flygtninge og integrationspolitik. Protesterne er længe blevet affejet af EU´s elite. Folk er enten racister eller forstår sig ikke på "det moderne."
"Det moderne" er bestemt heller ikke noget de yderste højrefløjspartier går ind for, og selv om de er rabiate og horrible i deres fremmedhad, så kan Le Pen, Gerd Wilders, og Frauke Petri udmærket have en pointe, der kan tages ad notam af ikke racister, ikke fremmedhadere. Meget, meget længe ville vi her i Danmark heller ikke høre på Dansk Folkepartis advarsler mod den asylpolitik, Danmark har ført siden indførslen af Udlændingeloven af 1983. Det parti var ekstremt racistisk, sagde man.
Vores Udlændingelov blev internationalt kaldt verdens mest liberale. Den er dog gennem årene blevet en hel del mindre liberal.

Jeg mener ganske afgjort det er håbefuldt, at hverken le Pen, Petri eller Wilders har fået den folkelige opbakning de ønsker sig. Men det er tåbeligt ikke at tage noget af deres kritik alvorligt. Wir schaffen das, sagde Merkel, da flygtningene væltede ind i 2015. Det gjorde Tyskland ikke. Det gjorde ingen. Det lader sig ikke gøre, og eliten overser at landenes borgere ikke er trygge ved at få overvældende mange mennesker som naboer, hvis skikke og sprog man ikke forstår. De borgere forstår ikke globaliseringen, siger man så, og har et racistisk sindelag.

EU aner ikke, hvad man skal stille op, og har forsøgt at betale sig fra at gøre noget ved det. For tiden betaler man sig fra problemet ved at forsyne Grækenland og Tyrkiet med penge, så de holder deres immigranter hos sig selv og ikke generer EU.
Hvad vil Europa stille op, hvis Sultan Erdogan en dag lukker døren op, eller Grækenland i fortvivlelse gør det samme? Tyrkiet huser for øjeblikket omkring 3 millioner immigranter, og Grækenland omkring 2 millioner.
Hvad gør vi ved det?
Foreløbig lukker vi øjnene.

Et slags håb er tændt ved 1. runde af det franske præsidentvalg, hvor le Pen foreløbig må se sig slået af Emmanuelle Macron. Han kunne se ud som demokratiets drømmehelt.
Er han det?
Nogle siger, han kun henvender sig til de progressive, til Paris, til eliten, og glemmer den franske provins.
Kan han række ud efter de mennesker, der bestemt ikke ser noget paradis i globalisering og multikulturalismens billige arbejdskraft, der for de lavere samfundslag betyder arbejdsløshed, social opløsning og økonomisk usikkerhed.
Håbet om at det vender til det bedre må ikke slukkes, men det kræver at vi må se at tage os sammen og finde ud af hvad vi vil med EU, så Europa kommer til live igen.






tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt