Marts 2017

Pandoras æske

Da menneskene havde tilranet sig ilden, blev guderne sure og sendte den yndefulde jomfru Pandora, til jorden. Men før det kom så vidt underviste Athena hende i kvindelig kunstfærdighed, Afrodite gav hende ynde og evne til at forføre, og Hermes udstyrede hende med et hyklerisk sind, hvorefter de prydede hende med blomster og gyldne smykker. De navngav hende Pandora. "Alles gave."
Så gav de hende en lukket æske og sendte hende til menneskenes land. Her åbnede damen sin æske.
Op af den steg alskens ulykker og bredte sig over hele kloden. Menneskene, der før Pandora kom, havde levet uden sorger og besvær, fik fra nu af et møgdårligt liv.
Kun én eneste ting forblev i æsken. Håbet. Det havde gemt sig.

Flygtninge, både dem der søger væk fra krig og dem der bare vil væk fra dér, hvor de er så uheldige at være født, er blevet et stort problem for verden. Os og dem, kristne mod muslimer, diskussioner om bederum, diskussioner om tørklæder, integrationsproblemer, klimaet, ytringsfrihed, ... alt er i spil. Sidstnævnte har været et påtrængende emne her i vort land siden den berømte Muhamedkrise tog fart i 2006.
Det nye, og virkelig forunderligt ondsindede der nu kommer op af Pandoras æske, der tilsyneladende er uudtømmelig, er et spørgsmål, vi næsten kvier os ved at tale åbent om:
Er USA på vej til at blivet en sikkerhedsrisikofor demokratierne?

Som om bekymringerne om verdens igangværende slagsmål ikke var rigelige endda, føjer nu dette ganske nye spørgsmål sig til. Og frygten for om demokrati og presse kan stå imod, nager. For hvis den store broder lader Europa sejle i sin egen brådsø, hvem kan vi da læne os mod? I Europas hjerte er der stater, der ikke tager det med demokrati så særlig alvorligt mere, og som sand i et timeglas rinder den genkendelige verden ud...
Men håbet er der. Gemt i Pandoras æske.

Pandora
Jules Joseph Lefebvre,
Pandora med sin æske, 1882





tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt