Marts 2016

Hvordan man skabte en fælles mønt uden et fælles land, og hvordan flygtninge og migranter tvinger nationalstaterne til selv at løse de problemer, EU har skabt.

Weekendavisen bragte den 4.3.16 to artikler, der hver for sig peger på de problemer, der nu har sat EU skakmat, og som kan blive en slutning på det ganske europæiske projekt.

Økonomen Bernhard Conolly arbejdede i sin tid som chef for EU kommissionens kontor for pengepolitik...
Sådan indleder Ole Olesen sin beretning om manden, der blev fyret, fordi han i stigende grad så problemerne ved at indføre den fælles mønt, Euroen. Olesen fortæller i sin artikel, Fra kætter til klassiker, om den bog, Conolly udgav i 1995 under titlen, The rotten Heart of Europe. The Dirty War for Europe´s money. Conolly blev fyret, og man søgte at forhindrede bogens udgivelse i Tyskland. For EU skeptikere er den en klassiker, og i England er den højaktuel, nu hvor landet går til valg på en udtrædelse eller en forbliven i unionen. Olesen opregner hovedpunkterne i Conollys kritik af EU og euroen.
- Projektet er økonomisk perverst og vil skabe kaos, lidelse og håbløshed.
- Projektet er politisk fordærvet, og det reelle formål er meget forskelligt fra det ædle formål at forhindre fremtidige krige mellem Europas folk.
- Sandheden er, at man ønskede et totalitært imperium styret af Frankrig og Tyskland. "Europa er Frankrig og Tyskland. Resten er bare pynt," sagde De Gaulle.

Hvad er "Europa" egentlig?
Findes der et europæisk folk?
Svaret kom, da Jacques Delors forud for Maastricht traktaten bad sin stab skaffe sig læsestof om en europæisk kulturel identitet.
Man var ude af stand til at forsyne ham med noget.

Den anden artikel er skrevet af Søren K. Villemoes.
Flygtningekrisen er mere end bare en politisk krise. Det er slutningen på det europæiske projekt, som vi har kendt det, fastslår han.
Vægten af en million flygtninge knækkede ryggen på det europæiske projekt. Hvad var dette projekt egentlig? Det var, at de enkelte lande skulle afgive suverænitet til et fælleseuropæisk samarbejde, byggende på samhandel, åbne grænser og fælles politiske organer. For at dulme Frankrigs frygt for et stort, magtfuldt Tyskland efter murens fald, drev Frankrig på for at indføre en fælles valuta.
På længere sigt, selv om ingen politikere sagde det højt, så man gerne en europæisk føderation. Eurokrisen viste, at det ikke gik efter planen, hvad især Grækenland oplevede. Men da flygtningene strømmede til de europæiske lande, gik det for alvor galt. Schengen aftalen gav dem fri gennemrejse og frihed til at søge asyl, hvor de ønskede. I sin tid lovede EU lederne ganske vist at passe på Europas ydre grænser, men da det alligevel var umuligt, og alle vidste det, gjorde man ingenting.

Om lidt, hvad tror du så der sker, siger Mumibarnet i Tove Janssons børnebog.
Måske sker der det, at Europas befolkninger kaster EU åget af sig, og finder sammen på en politisk spiselig lavere fællesnævner. Kemisk renset for illusionen om et Europa uden nationalstater.






tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt