Januar 2016

Slutninger

For nogen tid siden skrev jeg om nogle udvalgte bøgers begyndelser, hvoraf nogle for hin enkelte læser, har næsten ikonisk status. Men hvordan ender de så?

Inger Christensen, Sommerfugledalen begynder,
De stiger op, planetens sommerfugle
Og slutter
Mit øre svarer med sin døve ringen:
det er døden som med egne øjne ser dig an fra sommerfuglevingen

Kafkas Processen begynder,
Nogen måtte have bagtalt Josef K
Og slutter,
Da lagde den ene af herrerne sine hænder om hans strube, mens den anden stødte kniven ind i hans hjerte og drejede den to gang rundt. Med bristende øjne så K. for sidste gang, hvordan herrerne stod kind mod kind lige foran hans ansigt for at se fuldbyrdelsen. "Som en hund!" sagde han, og det var som skammen skulle overleve ham.

Blixens Afrikanske farm indledes,
Jeg havde en farm i Afrika,
og slutter
På dette sted så jeg Ngong Hills mod sydvest. Højdernes ædle bølge rejste sig over det omgivende flade land, mørkere blå end himlen. Men det var allerede så langt borte, at de fire tinder så ubetydelige ud på den lange bjergryg, man kunne næppe skelne dem. Det var anderledes herfra end set fra Farmen, som om det var et andet bjerg. Bjergets omrids blev langsomt glattet og jævnet ud af afstanden.

Jacobsens Mogens indledes,
Sommer var det; midt på dagen; i et hjørne af hegnet
Og slutter,
Han og hun gik bort over den grønne toft mod banken med den gulnende rug, de fulgte stien, der løb der igennem, hun gik foran, ganske langsomt, og så over skulderen tilbage på ham, og de talte og lo. Jo længere de kom ned ad banken, jo mere kom kornet imellem, snart kunne de ikke ses mere.

Axel Munthes San Michele begynder,
Fra en sorrentinsk sejlbåd sprang jeg i land på den smalle kyst
Og ender,
Jeg har med største forbavselse hørt, at der gives mennesker, som aldrig har set en nisse. Den slags folk kan man kun dybt beklage. Jeg er vis på, at der må være noget i vejen med deres øjne. Gamle farbror Lars Anders i Forsstugan, seks fod høj i træsko og fåreskindskofte, er død for længe siden, og død er også hans kone, kære, gamle mor Kerstin. Men den lille nisse, som jeg fandt siddende med korslagte ben på tagkammerets bord over stalden, Han lever.
Det er kun os, der dør.


Manns Troldfjeldet begynder,
Et ganske almindeligt ungt menneske rejste hen på sommeren fra sin fødeby Hamborg til Davos-Platz i GraubŁnden. Han tog derop på et tre ugers besøg
Den slutter
Lev vel, Hans Castorp, du livets trohjertede smertensbarn! Din historie er ude. Vi har fortalt den færdig. Den faldt hverken lang eller kort, det var en hermetisk historie. Vi har fortalt den for dens egen skyld, ikke for din skyld, thi du var jævn og enfoldig.

Martin A. Hansen Løgneren må man bestandigt erindre sig på dagen
Trettende marts. Det er tåget
Den slutter
Da manden lagde den på kirkediget og huggede til den med sin økse af al magt, blev der i kraniet kun et hvidt mærke. Man mente da det måtte være Egil Skallagrimsons hovedskal. Jeg tror det har sig på samme vis med min livslod herefter. Den er som Gud vil, når det aldrig bider på min ensomheds lod, hvordan så ens vrede og nød er om natten, når man våger.

Sandemoses Varulven indledes,
De gjorde en myte af ham og en myte kunne ingen besejre. Heller ikke han.
Den slutter,
Det kommer en dag, hvor jeg går over tunet, inn på Nye Vennhaug til Jan og min datter Julie. Her skal dere se, vil jeg si, jeg har sittet om nettene på Gamnle Venhaug og skrevet ned alt det som hendte i Felicias tid, om Norge i fred og Norge i krig, slik som det ble sett av Erling fra Rjukan. Når det var gjort ville han kanskje ikke fortelle mer, men flytte til et annet Venhaug, det het Erlingvik, og der var Felicia.

Carlo Hansen, Kaktussens land har en stadig aktuel indledning,
Vi tog et arabisk land og gjorde det til et jødisk
Den ender,
... Men først må Israel sige undskyld til palæstinenserne, stoppe koloniseringen af det resterende Palæstina og overlade det til områdets oprindelige befolkning, palæstinenserne. Det er nøglen til fred.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt