December 2015

Åh verden, åh Europa, åh Danmark

En stor del af verden synes mig lige nu at ligne med en krudt-
tønde, hvor USA og dele af Europa forsøger at sidde på låget så det ikke springer af.

Midt i alt dette skal lille Danmark til valg. Hvis det bliver et ja betyder det endnu et skridt på vejen til Europas forenede stater, der har ligget som et hengemt spøgelse, politikerne ikke har turdet tale åbent om, vel vidende, at projektet ikke nyder den store begejstring i de europæiske befolkninger.
Hvordan det end kommer til at gå med Danmarks stemmeafgivning, vil EU søge måder at få både os og andre vrangvillige stater til engang at makke ret, trods åbenlyse konstruktionsfejl i det europæiske projekt, hvor især Euroens svage fundering gav Barroso anledning til i 2012 at sige:
Hvis vi skal redde euroen, skal vi have en politisk union,
Men hvorfor skal euroen reddes? Den har kun givet kriser, og det har den selvfølgelig, fordi der netop ikke findes en føderal union, som altså en del stater kvier sig ved at indgå i.

Men i bestræbelsen på at forene Europa, værger en del medlemslande sig endnu mere end tidligere. Nu ikke kun på grund af økonomisk krise, nu ikke kun på grund af større og større forskelle mellem EU´s A og B og C lande, nu allermest på grund af flygtningene. "Wir schaffen es," sagde kansler Merkel. Også Sverige og Norge klarede det. Troede de. Flere stater har nu opført hegn for at holde flygtningene ude, grænsekontroller er indført, og Schengensamarbejdets åbne grænser er ved at lukke sig. Alt dette har EU naturligvis ingen skyld i, men flygtningene afslører, langt mere end eurokrisen, hvor svagt EU unionen står. Nationalstater lader sig ikke uden videre afskaffe, og i den foreliggende migrantkrise søger enhver at redde eget land, det vil sige: at tage færrest flygtninge. Tysklands forsøg på at holde landet åbent, viste sig at vække folkeligt oprør.

Ak! Længe lod man som var EU "bare" en økonomisk union. Det gik meget godt, så længe markederne og økonomien kørte, og der var udbytte at høste for medlemslandene. Så længe det varede, kunne befolkningerne se bort fra, at unionens omkring halve milliard mennesker var styret af teknokrater og økonomer. Vil det lykkes dem at få folk til at tilslutte sig tanken om et forenet Europa? Er vejen frem kun og udelukkende meget mere EU? Vil de enkelte staters befolkninger nedtone egen nationalitet til fordel for en føderalstats status som EU borgere?
Demokratiet er ikke en luksus, vi tillader os i gode tider. Det er et moderne samfunds vigtigste værn mod barbariet. Hver gang vi afvikler en lille stump af det, må vi enten have gjort os en overvejelse om, hvem der skal genindføre det - eller i det mindste stå ved, at vi opgiver det.
Skrev Informations leder den 2. december, dagen før valget.

Valget er nu overstået, og det blev et nej til afgivelse af mere myndighed til Bruxelles, men det sidste ord om Danmarks forhold til EU´s veje og vildveje er langtfra i nærheden af at blive sagt.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt