Februar 2015

Græsk forår?

Endelig et nybårent politisk lederskab, der tør opponere mod EU. Kan Syrizas valgsejr betyde en ny begyndelse for Europa? Den nyvalgte græske regering afviser at stå skoleret for den såkaldte Trojka, dvs. repræsentanter for EU Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, og Den Internationale Valutafond. De har ingen institutionel legitimitet, de opererer i et politisk tomrum, siger regeringen, og med den udmelding er EUs skrøbelige struktur lagt blot. "Vi afviser at forhandle med funktionærer, der ikke står til demokratisk ansvar," siger Alexis Tsipras.

Så langt ud i forarmelse er Grækenland kommet, at man nu ikke har mere at miste, og derfor ikke mere kan lade sig skræmme. Reaktionerne fra EUs lederskab peger på, at Grækenlands krise er hele Europas krise, og eurozonens heftige modstand mod oprørerne afslører frygten for, at valutakonstruktionen skal kollapse. Ganske afslørende, at Grækenlands lillebitte økonomi kan vække så stærke følelser. Men der er også meget mere på spil, nemlig frygten for, at den ulmende uro i kriseplagede lande, vil føre til et større opgør mod Euroen, idet det bliver mere og mere klart, at en fælles mønt uden en fælles demokratisk funderet finanspolitik ikke kan fungere.

EU har udmeldt, at en genforhandling af den græske statsgæld ikke kan komme på tale, men EU bør tage Grækenland meget alvorligt. Syrizia siger højt, at demokratiet i Europa er i fare, de siger, at sparepolitikken har slået fejl, ikke kun i Grækenland, de taler faktisk om at gentænke hele det europæiske projekt.

Kunne Bruxelles ikke tage udgangspunkt i, at Grækenlands oprør er et udtryk for eurozonens fallit? Kunne Bruxelles ikke begynde at overveje, om den monetære union ikke er en vildvej, der har ført alt for mange medlemslande ud i fattigdom.
Der må kunne findes en bedre fremtid for Europa.
Syrizia har tændt håbets fakkel.



tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt