Juli 2014

Tomhed skal fyldes

At fuldende og afsende en bog, som forfatteren har levet med i årevis, er et nødvendigt tab. Jeg har levet med sådanne tab i mange år, og lige slemt er det hver gang. Ikke sådan at forstå, at jeg betragter mine bøger som min ejendom eller mine ´børn´. Det lykkeligste er jo netop, at de forlader mig, udkommer og bliver læst.
Det er en anden slags tab. Et tab, der handler om steder, landskaber, befolket med mennesker, der langsomt er groet frem af deres egen indre nødvendighed. Netop sådan, ønsker han eller hun at udvikle sig, og ofte har personernes valg overrasket mig.

Linedanser, hedder bogen, der nu bedømmes og vurderes af fremmede læsere, der vil afgøre, om den skal udgives eller ej.
Titlen kom listende bagfra, inden jeg overhovedet var begyndt at skrive, mens jeg endnu kun havde en vag fornemmelse for min hovedperson. Hun ville hedde Julie, hun ville være gøgler, og bag det hele lå endnu et tab.
Tabet, da bogen om mit livs anden kærlighed, Richard Tauber, udkom. Han havde boet i mig, siden jeg var 8 år, og hvordan skulle jeg vide, at den kærlighed endte med at udmønte sig i en bog. Da bogen om verdenssangeren udkom sidste forår, var jeg sikker på, at der ikke var flere bøger i mig, og tomheden bredte sig.

Gitta Alpar reddede mig. Gitta Alpar, den jødiske sangstjerne, der en periode dannede par på scenen med Tauber, begyndte at banke på. Jeg gjorde min linedanser til hendes oldebarn. Jeg gjorde hende til børnehjemsbarn, og så var jeg i gang med at skrive en nutidsroman, med lange tråde bagud. Julie søger sin fortid, og finder Gitta Alpar, der viser sig at være hendes oldemor, som det fremgår af de papirer, Julies mor efterlader sig.
I 3 år, fra 1930 til 1933, hverken mere eller mindre, lagde Gitta Alpar Europa for sine fødder, og hendes jødedom blev først et problem, da Hitler tog magten i 1933. Indtil da var hun Berlins darling. I 1933 var det slut, hun flygtede, fødte en datter i Budapest, hendes ariske mand blev i Berlin, og fortsatte sin karriere som skuespiller.
Julie har en ældre veninde, Viktoria, der bliver hendes mentor. Viktoria har en escortvirksomhed, og bruger lejlighedsvis Julie til specialopgaver. Viktoria vil knytte Julie til sig i kærlighed, men Julie vil ikke bindes.
Hun rejser til Berlin, hvor hun bliver optaget i en cirkusfamilie. Dér lærer hun den betydeligt ældre Bernhard at kende, og kommer til at elske ham. Han bærer på en traumatisk fortid, og vil ikke binde sig igen. Han er vred på sin søn, der er homoseksuel, og han bliver endnu vredere, da Julie indvilliger i at være rugemor for ham og hans ven...

Engang vil bibliotekerne rubricere bogen nogenlunde sådan:
Rugemødre, prostitution, cirkus, tango, jødeforfølgerser, nazisme, østeuropa, murens fald, erotik, kærlighed.

For størst af alt er kærligheden.



tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt