Maj 2014

Åh Europa!

Endnu engang skal jeg gentænke mit forhold til EU. For et år siden, februar og maj 2013, tog jeg udgangspunkt i to herrers tekster, den hollandske historiker, Geert Mak, og den tyske filosof, Jürgen Habermas.

Hvad, hvis Europa mislykkes, spørger Mak, i sin bog af samme navn. Han er bekymret over EU, der har udviklet et overordentligt stort demokratisk underskud.
Europa står i sine borgeres øjne ikke længere for solidaritet og retfærdighed, siger han. Demokratiet har det ikke godt i Europa. Væsentlige drøftelser unddrages offentligheden.

At udskyde demokratiet er et særdeles farligt skridt, siger Habermas, der taler for at udvikle EU til et overstatsligt demokrati, så det bliver en politisk union. - En europæisk føderation. Som det er nu, befinder Europa sig i en teknokratisk konstruktion uden demokratiske rødder.
Begge de herrer er kritiske overfor EU´s fremtid og udvikling, men tvivler trods alt ikke på den europæiske tanke.

I alle årene, lige siden folkeafstemningen i 1972, har jeg haft et agtpågivende, men trofast forhold til de Europæiske Fællesskaber.
Nu skal der stemmes igen. Der er to temaer: Valg til Europaparlamentet og valg om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig det såkaldte enhedspatent.

Hvad valg til parlamentet angår, er jeg på sikker grund. Jo mere jeg lytter til de nationalistiske fløje, der ønsker en nedbrydning af det europæiske, og gerne et nedbrud af EU, i DK formuleret som mere Danmark, mindre EU, jo sikrere er jeg på, at det ikke må ske. Den opblomstrende nationalchauvisme betyder lukkede grænser, forfølgelse af mindretal, og alskens restriktioner.

Hvad enhedspatentet angår, forekommer det mig ganske uhørt, at domme afsat af patentdomstolen er inappellable.
Det må være afgørende, at domme fra specialiserede domstole kan ankes, hvad de også kan. Undtagen altså den nye patentdomstol.
Det er ikke fornuftigt.
Altså et nej.

Europa er blevet spundet ind i fredsforbund siden 1949, og der er handels- og samhandelsaftaler på kryds og tværs. Man har naturligvis sit pas med, når man rejser, men inden for Schengenaftalelandene er det yderst sjældent, man bliver bedt om at vise det. Europa er blevet tilgængeligt.
Alligevel er EU blevet et hadeobjekt for neonationalisterne, der arbejder for at nedbryde fællesskabet til fordel for fædreland og suverænitet.
At splitte det Europa, som en del af den ældre befolkning har stemt os ind i, og som mange er født ind i, vil forhåbentlig aldrig lykkes.

Endnu engang har mit hjerte talt. Det vil forblive europæer. Vejen at gå er lang, og uden ende. Men trods fejl og mangler, fortjener Europa fortsat vores stemme.



tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt