Juli 2013

Båltale anno 2013

Det er så dejlig en sommerdag, så kom den favre tid, vi vented så længe. Ventet længe på den favre tid har vi, vinteren var lang, foråret ville ikke komme, og dog synes det nu, som var det kun kort tid siden, vi sidste år fejrede Sankt Hans og besang de lyse nætter.

Vore mærkedage, hvad enten de er personlige, eller begivenheder vi i fællesskab tager del i og fejrer, fortæller om tiden. Om tiden ved vi meget og om tiden taler vi meget. Den kan være kort eller lang, den kan komme og gå, og dog har den kun én retning.

For mange år siden stødte jeg på biblioteket ind i en besynderlig titel. Bogen var skrevet af George Simenon og hed: Maigret møder entropien i ørkenen.
Flux blev jeg indigneret på mig selv over, at jeg ikke havde været opmærksom på dette eksotiske dyr, der jo måtte være opdaget uden mit vidende. Det måtte sikkert være i familie med okapien, tænkte jeg.
Hjemme blev jeg belært om, at entropi ikke er et dyr, men derimod betegnelse for graden af uorden i et system, der indeholder energi. For eksempel blev jeg fortalt, at termodynamikkens anden lov siger, at ved irreversible processer vil entropien altid vokse.
Vil det da sige, tænkte jeg, at tiden så at sige skubber en masse uorden foran sig, og har været i gang med det siden Big Bang?
Ak, tiden er slet ikke til at gribe eller begribe, for fysisk tid er jo noget, der ikke kan forekomme uden rum og energi, og derfor begyndte tiden måske samtidigt med universet, med Big Bang.

Tiden giver forfattere af alle slags bevæggrund til at befatte sig med den. For eksempel Karen Blixen:
"Jeg vil studere astronomi, sagde den unge mand, fordi jeg ikke længere kan udholde tanken om tid. Jeg føler, når jeg tænker på tiden, som om jeg var i fængsel i den, og jeg tror, at jeg for at blive lykkelig, må bort herfra."

Den unge mand er i virkeligheden en forklædt kvinde, der hedder Agnese, og hun samtaler med den unge, melankolske grev Augustus von Schimmelmann i fortællingen, Vejene omkring Pisa.
Augustus svarer hertil:
"Jeg har selv tænkt det samme, sagde Augustus tankefuldt, og dog har det på samme tid stået mig klart, at hvis vi i noget enkelt øjeblik af vort liv, selv i sådanne øjeblikke, som vi kalder livets lykkeligste, fik at vide for sikkert, at dette nu skulle vare evigt, da ville vi med forfærdelse føle, at vi var viede, ikke til evig salighed, men til evig fordømmelse."

Blixen har meget mere at sige om tiden. Hun lader sin unge heroine, Heloïse, i fortællingen af samme navn, temmelig dystert udtale sig om kvinders lod i tiden, om end hun selv endnu er ung og smuk. Hun siger til en mand, hun møder efter nogle års adskillelse:
"Man bliver så glad ved at mødes igen, sagde hun, og så er det dog først ved sådanne lejligheder, at man føler, hvor tiden går. Det er os, som får det at føle, kvinderne her i verden. Fra os tager tiden så meget. Og til sidst alting."
Lad det være os en trøst, at Blixen i anden sammenhæng tørt udtaler:
"Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet."

Hugo von Hoffmansthal har skrevet librettoen til Richard Strauss´opera, Rosenkavaleren, og også her spiller tiden en stor rolle for den unge Feldmarskalinde, fyrstinde Werdenberg, der i en arie til sin unge elsker Quinquin, beklager sin ungdoms hendøen:

Die Zeit im Grunde, Quinquin,
Die Zeit, die ändert doch nichts and den Sachen.
Die Zeit, die ist ein sonderbar Ding.
Wenn man so hinlebt, ist sie rein gar nichts.
Aber dann auf eninmal,
Da spürt man nichts als sie.
In den Gesichtern rieselt sie, im Spiegel da rieselt sie,
In meinen Schläfen fliesst sie.
Und zwischen mir und dir da fliesst sie wieder,
Lautlos, wie eine Sanduhr.
Oh, Quinquin!
Manchmal hör ich sie fliessen, unaufhaltsam,
Manchmal steh ich auf mitten in der Nacht
Und lass die Uhren alle, alle stehn.
Nein, man muss sich auch vor ihr nicht fürchten,
Auch sie ist ein Geshöpf des Vaters,
Der uns alle erschaffen hat.


Min kære grevinde, hverken for dig eller andre, nytter det at sætte vore ure i stå. Hvis det er os muligt, er det nok bedst at søge at forsone sig med tiden og leve i den, så længe vi har den.





tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt