April 2013

Fra kurtisane til sexarbejder

Denne frue må med en blanding af vemod og erkendelse af, at vi alle er arbejdere for Vorherre, således også sexarbejdere, mindes fordums tiders højt placerede kurtisaner, der nok ville have sig frabedt en så vulgær benævnelse.
I 1400 tallet var Agnes Sorel Karl den 7. af Frankrigs officielle elskerinde. I 1500 tallet nød Diane de Poitiers, der var Henrik den 2. af Frankrigs elskerinde, samme høje status.
I 1700 tallet var Madame de Pompadour Ludvig den 15. af Frankrigs elskerinde, berømt ud over landet grænser.
I 1900 tallet var Katharina Schratt Kejser Franz Josefs officielle elskerinde og ledsagerske.
- Og her hos os har Støvlet Katrine den tvivlsomme ære at blive husket som Christian den 7. af Danmarks drukkammerat og elskerinde.

I operaens verden lever de stadig, kurtisanerne.
I Hoffmanns eventyr af Offenbach, optræder den forføriske venetianske kurtisane, Giuletta, Puccini har lavet operaen om kurtisanen Manon Lescaut, og kurtisanen vi alle lider med er den parisiske Violetta, la Traviata kaldet.


For tiden hersker en heftig debat om, hvorvidt prostitution bør forbydes i Danmark. Jeg deltog for nylig i en DR debat, Gadens parlament, hvor deltagerne skulle udtale sig for eller imod forbud.
Inden debatten tog fat, blev vi bedt om at positionere os ved håndsoprækning: For eller imod. Det viste sig da, at der var flertal for, at prostitution ikke skulle forbydes.
Fortalerne for et forbud talte med glød og harme på de prostitueres vegne. Ingen måtte sælge deres krop, heller ikke de, der frivilligt har valgt dette erhverv, uden at være underlagt hverken alfonser eller bagmænd. Selv om disse kvinder forfægter det modsatte, vidste forbudsforkæmperne med sikkerhed, at disse kvinder alligevel var skadede for livet af deres oplevelser. Før eller senere ville det vise sig, og de løj, når de sagde det modsatte.

Desværre blev de frivillige udi erhvervet ikke adskilt fra den gruppe prostituerede, der er tvunget af bagmænd eller alfonser. De såkaldt handlede kvinder. Det skete også under DR debatten, hvor behjertede indlæg om dog at få skilt de to grupper, mere eller mindre blev overhørt.
Blandt deltagerne var der folk fra Reden, der kunne fortælle om den mængde prostituerede, der søgte frelse dér. I mit hjertes dyb må jeg tænke, at vi alle søger at bevare vore jobs og vor position, således også de bekymrede socialrådgivere, der ikke mente at statistikken over handlede kvinder var korrekt, de misbrugte kvinders antal var langt højere, end den officielle opgørelse vidste at vide.

Læser man udtalelser fra sexarbejdernes interesseorganisation, siger de, at de prostituerede hellere end gerne vil registreres som fuldgyldige samfundsborgere med ret til en fagforening og A-kasse. Som det er nu er loven temmelig skizofren, idet de prostituerede beskattes og momspålægges af deres utugt. De penge kan staten godt bruge. Men give dem rettigheder? Nej!

Dér står vi så nu. Med et langt mindre antal handlede kvinder, end tidligere formodet. De er en sag for kriminalpolitiet, hvorimod socialforsorgen skal hjælpe de kvinder og mænd, der sælger sex til gengæld for stoffer.
Så er der de kvinder, der af grunde som ikke angår samfundet, vælger at prostituere sig, og som gerne vil være fuldgyldige samfundsborgere. Dem bør staten tildele samme rettigheder som øvrige selvstændige borgere nyder. Det vil være en ulykke at kriminalisere dem med et forbud.
Ord skaber forestillinger og billeder, således også ordet sexarbejder. Det er nøgternt, renligt og effektivt, ikke pyntet med guirlander og omskrivninger. Et rigtig dansk kærneord. Til at tage og føle på.



tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt