Maj 2012

Six Feet Under

Vi har været på en lang rejse med the Fisher family. Tres timer i alt. Nu er rejsen endt og jeg er rystet og begejstret. Vi vidste ikke meget andet om serien, end at den handlede om en amerikansk familie, der drev et Funeral Home. Vi vidste, at TV udsendelsen havde været en stor succes i USA, og købte DVDen.

Åbningsscenen er en telefonsamtale mellem ægteparret Fisher: Ruth og Nathaniel. Hun har travlt i køkkenet, han sidder i sin bil, en nykøbt rustvogn, hører musik og ryger. Han er på vej gennem Los Angeles for at hente ældste søn hjem til jul. Han fortæller konen hvor fantastisk den dyre, nye bil kører. Hun skælder ud, hun kan høre han ryger, det har hans hjerte ikke godt af, han bedyrer at han skam ikke ryger, smider skoddet ud ad vinduet, bøjer sig hen over forsædet for at fiske en ny cigaret op, vi ser en modkørende bus...
Imens lander Nathaliel junior, Nate kaldet. Han følges med en ung kvinde, som han har talt med i flyet. De tager afsked, han stiller sig op og venter på farmand. Da ingen dukker op, vender hun tilbage til ham. Næste scene viser dem i et stående samleje på toilettet…hans mobil ringer. Det er mor. Far er død.
Den unge kvinde, Brenda, tilbyder at køre den chokerede Nate hjem. Hun har alligevel ikke særlig travlt med at vende hjem til sine, viser det sig, rædselsfulde forældre og holde jul… Nate kommer hjem til en opløst familie, der består af lillebror David, der gerne ville læse jura, men som blev hængende i familiefirmaet, lillesøster Claire, der måske er, men i hvert fald gerne vil være kunstner, matriarken mor Ruth, der er utilpasset og vred på sig selv, sin tilværelse og sin døde mand. Ham skal brødrene nu have gjort i stand til fremvisningen i åben kiste, som det er skik og brug. Her træder Rico, den lille puertoricaner, ind i billedet. Han er som ganske ung dreng blevet ven med familieoverhovedet, der har taget ham til sig som medhjælp i kælderen. Rico er kunstner. Lige meget hvor ilde tilredt et lig han præsenteres for, får han det fixet så de efterladte hulkende erklærer, at aldrig har han eller hun set bedre ud.

Den sky og indesluttede David, der er skjult homoseksuel, har svært ved at klare situationen som ny funeral director, men Ruth forlanger at familiefirmaet må gå videre. For Davids skyld indvilliger Nate i at blive et par måneder og hjælpe til.
Mange lig senere må han se i øjnene, at han er kommet for at blive... der er også Brenda, der konstant udfordrer ham og hvis totalt dysfuntionelle familie han afskyr.
Skræmmende, komisk, dybsindigt og vanvittigt lader filmen de døde kommentere både deres eget og de andres liv, diskuterer med Nate, David og Rico, og hænger ud ved mindehøjtideligheden og snakker om de fremmødte. Karakteristisk for dem alle er, at ingen af dem taler om et efterliv, de taler om at livet er det eneste man har, og når de levende beklager sig, får de uvægerligt stukket replikken ud, but you are alive! Den døde far er med hele vejen, og det bliver tydeligt at han altid har foretrukket sin ældste søn, Nate, hvad han i Davids syner fortæller i klart sprog. Det gør ikke just David mere glad for sit arbejde.
Hvad gør det ved en familie, der har et sådant erhverv? Der foregår ting og sager i kælderen, hvor de døde håndteres og oppe i stuen skal brødrene og Rico lægge øre til de efterladtes sorg og imødekomme undertiden ret bizarre krav til ceremonien, der også foregår i det store hus, de skal undertiden tale skarpt til familier, der er i arvekrig og overdænger hinanden med ondskabsfuldheder. Alt sammen mens deres egne liv ligger temmelig uafklarede hen.
Naturligvis ved både søster og mor, hvad der foregår i kælderen og i pressede situationer hjælper Claire nødtvungent med til at modtage de sørgende i ceremonistuen. Claires venner driller med at hun kommer fra en bedemandsfamilie, og hun kører provokerende rundt i den aflagte rustvogn, som hun har fået lakeret lysegrøn og som har god plads til at dyrke sex. Mor Ruth veksler i tiltagende hysteri mellem at holde fast i og slippe familietøjlerne og kaster sig ud i rasende seksuelle forhold i forsøg på at indhente alt det, hun synes er gået skævt i hendes tilværelse.
Da Nate pludselig dør, sættes deres liv på forvildet standby.

Serien har gjort indtryk på mig som ingen anden. Sex, homoseksualitet, livs og dødsangst, forsøg på at opnå kærlighed er ikke nyt, hverken i bøger eller på film. Men Six Feet Under formår noget særligt. Den er morsom og tragisk og forbinder sig med sin seer på en måde, jeg ikke har oplevet før. Og nu tørrer jeg øjnene, rejser mig og ser mig omkring, og tænker, but I am alive!


tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt