Februar 2011

Skal jeg sige, at jeg elsker dig?
-spørger Doras gymnasielærer.

Dora, hedder min nye roman, der egentlig mig selv uafvidende, da jeg skrev den, knytter en sløjfe til mine tidligere bøger. Hvad enten mine hovedpersoner hedder Maria, Antonie, Felicia, Ursula, Adelaïde eller Dora, strider de med deres egne ambitioner og kærligheden. De vil gerne have et liv med mand og børn, men da de forvalter kunstneriske talenter, der kræver den yderste hengivelse, stiller et ´almindeligt´ kvindeliv med mand og børn sig i vejen.

Dora binder en dobbelt sløjfe til sine forgængere. Dels ser det ud til - en forfatter kan aldrig vide, hvad hans personer finder på, når de først er sluppet løs - at den unge malerinde Dora tager den yderste konsekvens og vælger en tilværelse på egen hånd. Dels knytter hun an til min tidligere roman, Antonie, idet hun tiltrækkes af Gabriel, der forlod tilværelsen som ærkeengel for sin kærligheds skyld. De to tager nu livtag…
Andre mænd tiltrækkes af Dora. Markus, der vil ´eje´ hende, kastes ud i en malstrøm af følelser, der ændrer hans borgerligt agtværdige liv som frimurer og advokat, og lærer ham at kærligheden har mange ansigter, når man er sammen med Dora. Men den mand, der griber hele hendes sind og forstår at lade hende komme til sig på hendes egne præmisser, er hendes tidligere lærer, Poul. ...
Bogen udspiller sig i Aarhus, København og i Toscana.

Kunstneren og arkitekten, Finn Ulf Grabowski har malet bogens forsidebillede.

Dora, roman












tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt