Juni 2010

Aldersklassekassetænkning

Jeg anser det for overordentlig praktisk at have en samfundsindretning med konsensus om lovmæssige pligter og rettigheder på forskellige alderstrin. Sådan må det være i en ordentlig retsstat. Men det giver mig en blanding af ubehag og moro, at vi har ladet os indoktrinere i en grad, så vi automatisk definerer os selv og hinanden i det daglige ud fra alder.
Avisnotitser demonstrerer det tydeligt..

70 årig faldet af hesten.
26 årig taget på fersk gerning af politiet.
14 årige stjæler tøj


Fluks er individerne sat i kasser og hvad især ældrekassen angår, har den flere navne.
Den tredje alder. Det grå guld. De unge ældre, positive eufemismer, brugt af politikere og erhvervsliv. Ældrebyrde, ældrepleje, ældretryghed, ældreboliger, ældrecheck anvendes flittigt i diverse partiers programerklæringer. Ældrebyrden er en belastning af samfundet. De andre ord signalerer tryghed og fortæller samtidigt, hvor dyrt det er at holde liv i et stort og svageligt, plejekrævende gerontisk ældresegment..

Der findes en betydelig del ældre, der går under betegnelsen de unge ældre. Det er de privilegerede, formuende og raske, der ikke ønsker at leve som gamle. De færdes hjemmevant i luft, til vands og på de europæiske motorveje. De mødes i operahuse, i teatre og til koncerter, de tager på kulturrejser. De er kulturbærere og da det tager tid at være kulturel, møder de yderst sjældent det yngre segment, nemlig den arbejdsbeskæftigede alderskasse, der har travlt med at holde sammen på hjem og børn.

Aldersklassekasserne adskiller. Forhindrer os i naturlige møder ude i samfundet. Børn, unge, voksne og gamle bor i forskellige kasser, der gør os stort set usynlige for hinanden.
Klassekasserne findes i 3 hovedkategorier. Alder, status og de andre. De inddeles sådan:
Førskole 0 til 6. Skole 6 til 14. Udannelse 14 til i princippet uendelig, med klart definerede underklasser, som for eksempel: taberkasse, elitekasse, Historisk har man altid inddelt befolkningen i køn, rang og afstamning. Rangklasser findes stadig i bedste velgående, hvad billedblade og kongehusstof demonstrerer, og afstamning betyder lige så meget i dag som dengang man som polak var lavstatus og arbejdede i roerne på Lolland eller var sort, dvs. af anden etnisk herkomst og måske stammede fra vore tidligere så blomstrende slavekolonier. Man talte uden omsvøb dengang, Åndssvage anbragte man i åndssvageanstalter og fattige i fattighuse. Skånsomme omskrivninger som ressourcesvage kendtes ikke. Kasseklasser er i allerhøjeste grad et fænomen, der dog i dag er mildnet og tilsløret.
I sin bestræbelse på en retfærdig fordeling af samfundsgoderne har velfærdshuset Danmark i nyere tid inddelt og systematiseret sine borgere på en måde, der uhensigtsmæssigt skaber afstand og fremmer konflikter. Vi er blevet fremmede for de andres liv og mere intolerante.
Jeg ønsker mig at Danmarks hus ikke skal være firkantet, men rundt og rummeligt. Det bliver sikkert et mere ustyrligt og uforudsigeligt hus, men det bliver sundere for sine borgere.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt