Maj 2010

Fru Lykkeboes refleksioner over
Vulkaner, depression og alder


Tre artikler i slutningen af april gav anledning til eftertanke.
Slavoj Zizek skriver i Information under overskriften:
Vi kan lære en hel del af en vulkansk askesky.

Vores indgreb og omformning af naturen, der ganske ofte er lig med deformering, destabiliserer parametrene for liv på jorden.
Men så kan vi bare lave det om, når det nu er vores skyld, så kan vi ændre adfærd og frelse os selv, kan vi ikke?
Men vi har ikke kontrol over naturen, hvad den islandske vulkan er i færd med at demonstrere. Vi forklarer fænomenet dels som en naturkatastrofe, dels som et vejrfænomen og da det hele trak ud alt for længe, vandt flyselskaberne slaget. Deres økonomiske tab viste sig ubærlige, og derfor nedtonedes faren for at den vulkanske aske skulle smelte jetmotorene. Flyves skulle der, tjenes penge skulle der og der stod enormt mange passagerer rundt om i verden, der havde fået nok af ferie. Og så blev det pludseligt forsvarligt at flyve, især ud fra betragtninger om, at vulkanen kunne blive ved med at være i udbrud i årevis.
Tænk nu, siger Zizek, hvis et gigantisk vulkanudbud på Island gjorde hele øen ubeboelig. Hvor skulle befolkningen så flytte hen? Eller hvad hvis Sahara bliver så udtørret, at man ikke kan leve der? Hvordan vil man mon udveksle befolkninger?
Selv om vi tilsyneladende lever trygt og beskyttet i Vesten, kan vi imødese, at både lokale og globale ændringer i miljøet vil medføre enorme sociale forandringer. Hvilke beslutningsprocesser skal tage sig af disse ændringer?


Claus Holm beretter i Weekendavisen om Sundhedsstyrelsens rapport, Mental sundhed blandt voksne danskere.

Rapporten bygger på WHOs opfattelse af, at mennesket skal være fuldstændig sundt og lykkeligt. Lægemiddelstyrelsens seneste tal angiver, at 440.000 danskere er blevet behandlet med antidepressiva, hvorimod Sundhedsstyrelsens rapport fortæller, at hver femte dansker, 700.000-800.000 mennesker, i løbet af et år har haft psykiske symptomer, der kræver behandling.
Hvad er på færde?
Med al respekt for alvorlige og livstruende depressioner, der naturligvis kræver behandling, må man konstatere at tærsklen for at tage sit liv på sig i modgang og sorg, er faldet betragteligt. Dermed er der en fare for, at mennesker, der lever autentisk og vedkender sig at have triste, melankolske og sorgfulde stunder, bliver outsidere, der ikke kan passe ind i et samfund, hvis indvånere forventes at leve et lyst og lykkeligt liv, fri for belastninger.
Der er noget galt. Det ser ud til, at det er lykkedes os at skabe et samfund, vi ikke mere er hjemme i.


Pernille Stensgaard tager i Weekendavisen udgangspunkt i en 50 års fødselsdag hos en ung mand og hun synes i det hele taget, at det vrimler med 50 års fødselsdage hos purunge mennesker, hvoraf nogle (mændene) er lykkelige besiddere af nye unge koner og nye små børn.
Ved samme fødselsdagsselskab faldt talen på de negative konsekvenser ved at blive gammel. Man gider ikke så meget mere, man har set det meste før, man orker ikke møde nye mennesker…

Alt sammen temmelig ofte hørte jeremiader.
Til gengæld beretter Pernille Stensgaard om sin veninde, hvis synspunkter jeg har den største sympati for.
Alder er noget fis, siger hun. Man skal ikke bruge sin alder som undskyldning for noget som helst. Hvis nogen påstår, at de er blevet triste og kedelige, eller de er blevet bange for alderen, er hun der som en mis:
Lad være med at give alderen skylden! Tag den selv! Så er det muligt at gøre noget ved problemerne.


Således fik mine 3 læsninger en slags sammenhæng og som det oprindeligt var min plan, vil jeg slutte med at prise foråret med Heines tekst og Robert Schumans musik

Im wunderschönen Monat Mai,
als alle Knospen sprangen,
da ist in meinem Herzen
die Liebe aufgegangen.

Im wunderschönen Monat Mai,
als alle Vögel sangen,
da hab ich ihr gestanden
mein Sehnen und verlangen





tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt