December 2009

Finn Ulf Grabowski vs. fru Lykkeboe

Arkitekten og billedkunstneren Finn Ulf Grabowski udgav i november måned en usædvanlig kunstbog, Sur-realistic Realism and Portraits. Grabowski vs. Masters of Words.

Hans idé var både enkel og nyskabende:
Han bad 24 forfattere at skrive tekster til firetyve af sine billeder. Vi fik ikke lov til at gå amok med hensyn til teksternes længde, men fik stillet 275 ord til rådighed, deraf bogens undertitel, Hvad siger mest… et maleri eller 275 ord?
Fru Lykkeboe fik produceret flere tekster, end der kunne være i bogen. Denne er en af dem.


To all of you from all of me, Obama


To all of you from all of me, Obama

En amerikansk storby glitrer af lys og juleflitter, selv månen er hængt op til pynt. Det bortkørende tog har just afleveret nogle pakker, som drageren har stablet på sin arbejdsvogn, men kæmpegavepakken kan ikke være der, den må behandles særskilt, thi den rummer præsidentens Audacity of Hope.

…Mahatma Gandhi, Václav Havel, Mikhail Gorbatjov, Nelson Mandela og John F. Kennedy satte aftryk på verden. Med deres integritet og karisma gav de mennesker fornyet håb. Obama står allerede nu blandt disse uforglemmelige navne.

Lad ordet udgå herfra, at faklen er givet videre til en ny generation af amerikanere, sagde Kennedy. Obama greb den og dens lys er nået langt ud over det amerikanske kontinent. Ligesom Kennedy personificerer han håbets politik, i modsætning til frygtens politik, der prægede verden, før han satte sig i det Ovale Værelse.

Det er en misforståelse at man skal kvalificere sig til alt muligt andet end at forbedre verden, sagde den græske filosof Seneca. Obama synes målbevidst at have brugt sit liv på en sådan kvalificering, og sammen med sin stab indbyder han verdens ledere til samtaler og samarbejde. Han påvirker hearts and minds og rækker ud mod nationer, der begynder at ane andre muligheder end oprustning og fjendskab.
…time has come to reaffirm our enduring spirit.

Måtte han få den tid, Kennedy ikke fik.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt