Marts 2009

Darwin til hyldest

Den firetyvende november 1859 udkom et værk, der blev revet bort på udgivelsesdagen og som rummede den bærende teori for al senere biologisk forskning, ligesom det fik stor indflydelse på filosofi, litteratur - og teologi. Sidstnævnte med betydelig modvilje. Arternes oprindelse ved naturlig udvælgelse, hed bogen.

Naturligvis stod verden ikke stille i 1859, og selv om en del af dens beboere må have holdt vejret ved læsning af bogen, var hovedparten af menneskeheden optaget af andre ting. Folk blev født og folk døde og der var som sædvanligt gang i diverse krige.

I maj blev Arthur Conan Doyle og Pierre Curie født og Alexander von Humboldt døde. I juni udkæmpedes slaget om Solferino, der førte til sejr for de allierede franske hære under Napoleon III af Frankrig og Kongeriget Sardiniens hær under Victor Emmanuel II mod den østrigske hær under kejser Franz Joseph. Målet med krigen var at genforene Italien og var en afgørende faktor i Italiens genrejsning. Il Risorgimento. Forretningsmanden Jean Henri Dunant, som selv oplevede slaget, blev forfærdet over soldaternes grusomme lidelser og oprettede senere Rode Kors.

Darwins tanker om arternes oprindelse begyndte længe før udgivelsesåret 1859. Også før hans jordomsejling med briggen H.M.S. Beagle, omend den rejse i betydelig grad kom til at sætte emnet i fokus for ham.
Han studerede teologi i Cambridge, gennemførte præstestudiet og modtog samtidig privat undervisning i botanik, zoologi og geologi.
En af hans lærere anbefalede ham til flåden, da denne søgte en ung naturhistoriker til en jordomrejse. En rejse, der kom til at vare fra 1831 til 1836.
Med på turen havde han geologen Charles Lyells netop udkomne værk, Principles of Geology. Lyells grundtanke stred voldsomt mod troen på, at alt var opstået i færdig skikkelse ved guddommelig skabelse få årtusinder tidligere. Lyell hævdede, at jorden aldrig havde været påvirket af andre kræfter, end dem man kendte. Jorden var meget gammel og arter uddøde af naturlige årsager når de ikke kunne klare sig i konkurrencen med andre arter. Derfor blev livsformerne stadig mere forskellige jo ældre de var. Bogen blev en bibel for Darwin, der tog Lyells ideer om arternes naturlige uddøen til sig, og satte samtidig spørgsmålet om hvordan nye arter opstod i relief og dette spørgsmål blev hans store udfordring. Han stredes med sin egen tro på at hver art var gudskabt og uforanderlig, men ønskede samtidig en mere jordnær forklaring. Hans senere diskussioner med Lyell førte intet med sig, da denne undveg at tage spørgsmålet op.

Efter hjemkomsten blev Darwin accepteret af den naturvidenskabelige verden og opgav enhver tanke om et præstekald. I 1839 giftede han sig med sin kusine Emma. De fik ti børn. To døde som små og Anne, der var sin fars yndling, døde som tiårig. Darwin mistede da sin gudstro, som han hidtil havde kunnet forene med sine studier af naturen, hvilket bekymrede hans troende hustru overordentligt.
I hans notesbøger findes allerede i 1837 grundtrækkene til arternes oprindelse, men han havde intet hastværk med at offentliggøre sin teori. Han betroede en ven, at det ville være som at medvirke til et mord på kristendommen. For ham selv ville dette ikke være noget problem, men han forudså at det ville være det for hans familie og for en del af hans fagfæller.

I 1844 skrev han notesbøgerne sammen til et "essay," som han benævnte det. Det lå i skrivebordsskuffen de næste femten år. Med den besked til Emma, at hvis der skete ham noget, skulle manuskriptet offentliggøres. Men den attende juni 1858 modtog han et manuskript fra etnografen Alfred Russel Wallace, der havde læst Darwins beretning om sin jordomsejling med Beagle og som selv havde foretaget ekspeditioner til Amazonas.
Til Darwins forfærdelse rummede dette manuskript et perfekt sammendrag af hans egne ideer.
Han skrev da til Lyell:
Jeg har aldrig set et mere slående sammentræf. Hvis Wallace havde haft manuskriptet til min skitse skrevet i 1842, kunne han ikke have lavet et bedre kortere sammendrag….Så al min originalitet, hvad den ellers måtte være værd, vil falde til jorden. Lyell fik arrangeret et møde i Linnean Society den første juli, hvor både Wallaces afhandling og et kort resumé af Darwins egen tekst blev præsenteret. Det blev nu magtpåliggende at fremskynde udgivelsen af evolutionsteorien, der altså udkom den firetyvende november 1859 og straks vakte enorm opsigt.
Det altdominerede stridsspørgsmål blandt lægfolk såvel som fagfolk var spørgsmålet om menneskets oprindelse. Det er interessant at bemærke, at Darwin næsten helt undgår at diskutere menneskets stilling i evolutionshistorien. Han var klar over, at der ville blive ballade fordi emnet var så følsomt. Han omtaler kun mennesket i en enkelt sætning i et resumé, hvor han nævner nogle områder hvor teorien kunne få fremtidig betydning:

Menneskets oprindelse og dets historie ville ikke komme til at ligge i så dybt et mørke som før.

Denne sætning må siges at være en formidabel underdrivelse. Der var ingen i hans samtid, der ikke var klar over hvilke konsekvenser hans teori havde for vor arts afstamning.
Darwin teorier volder stadig nutiden ubehag. Der er grupper, som nægter at acceptere at mennesket er en dyreart, ganske vist speciel, men dog underlagt samme love som andre dyr. Kreationister og tilhængere af intelligent design læser bibelens skabelsesberetning bogstaveligt og hævder at Darwin var en ond ateist, der blot havde som formål at bekæmpe kristendommen. Samtidig tillægges han udtalelsen, at vi nedstammer fra aberne. Det sagde han ikke. Han sagde, at vi havde en fælles forfader med aberne.
I Menneskets afstamning skriver han
Den vigtigste slutning, jeg er kommet til i dette værk, nemlig at mennesket nedstammer fra en eller anden lavtstående organisk form, vil være i høj grad afskyvækkende for mange….
Der kan ikke være nogen tvivl om, at forskellen mellem det lavest stående menneskes og det højst stående dyrs ånd er umådelig…Ikke desto mindre er forskellen i ånd mellem mennesket og de højere dyr, hvor stor den end er, en gradsforskel og ikke en artsforskel. Vi har set, at sanserne og anskuelserne, de forskellige følelser og evner, såsom kærlighed, erindring, opmærksomhed, nysgerrighed, fornuft etc., som mennesket gør sig til af, kan findes i en begyndende eller undertiden endog i en veludviklet stand hos de lavere stående dyr.


Verdensbilledet var for evigt ændret.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt