Januar 2008

Naboer, nadver, nag og nagler
findes
narko, nationer, natlys, natrium,
natur og nedbør
findes
nederlag, nedfald, nekrologer,
nelliker og netværk
findes
nihilisme, nitrat og niveauer,
noblesse, noder og nonner
findes
nordpol, notits, november, novicer,
nunatakker og nutid
findes
- og nytår

Atter et år
passeret,
løbegalt.

Jeg sagsøger
tiden
i tide
og utide.

Hvor blir´ du af?
tag nu
og vent.

Men nutid blir´ fortid
og
fremtiden tier

Godt Nytår





tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt