September 2006


Sensommerbetragtning
med katten på skødet bag solsejlet

Den lange sommer er forbi, regnen har atter gjort græsset grønt. Solen har besluttet at vise sig igen, ikke så hed som for en uge siden, men blændende nok til at jeg har søgt ly bag mit hvide solsejl.

Så mærkeligt!
I næsten tre år har jeg levet sammen med Felicia, Martin, An-
dreas, Erling, Judith, Ole, Bente, og andre, der strejfede deres livsbaner. Kærlighedens passagerer er de alle. Nu har jeg sluppet dem fri, ligesom de har frigivet mig. Mine personer lever nu ikke mere i kraft af mig, men er til disposition for læserne. Vi har ofte været uenige under skriveprocessen, mine hovedpersoner og jeg. "Sådan er jeg ikke!" protesterede de, når jeg ville tvinge dem til at opføre sig på en måde, der var dem imod. Og sådan er det lykkeligst at skrive. Når personerne får deres eget liv, tager føringen, og forfatteren skriver i overensstemmelse med deres natur, og ikke forgriber sig på deres psyke og integritet.

To ting har jeg stået ubøjeligt fast på under hele processen.
Bogens titel: Kærlighedens passagerer var den ene, den anden
var min heltindes navn og profession. Felicia skulle hun hedde, og flamencodanser skulle hun være. Og hun er den, blandt dem alle, der er kommet med de færreste indvendinger mod sin person. Vel sagtens fordi hun og jeg på forhånd kendte hinanden bedst.

Jeg vil ønske mine passagerer lykke på rejsen bort fra mig. Selv
vil jeg vende blikket mod Rom, mod Toscana i septembers farver, mod min næste bog, hvis personer allerede utålmodigt står og banker på.




tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt