Kapitel 9

Grindaboð

     Hun brugte ikke sine briller hele tiden. De var fine at have på i timerne, nu kunne hun se som en mis, hvad der blev skrevet på tavlen. Men hun puttede dem i lommen i frikvarteret, og hun red aldrig med dem. Det var fint at have dem i beredskab, og hun havde dem altid på sig.

     Det år, hvor hun var fyldt tretten, vendte hun ikke tilbage til nonneskolen. Efter sommerferien begyndte hun i første mellem på kommuneskolen. Hendes far og mor mente, at hun skulle læse videre, og når hun så havde fået sin mellemskoleeksamen, kunne man jo altid se. Måske blev de nødt til at sende hende på kostskole i Danmark, hun skulle gerne blive student og få sig en uddannelse. Pigen syntes ikke, det lød særlig sjovt. Hun havde slet ikke lyst til at komme på kostskole, men der var heldigvis længe til.

     En dag, bedst som de havde historietime, kunne de høre råb og løbende fødder ude på gangen. En lærer rev døren op og råbte, Grindaboð.
     Deres lærer smækkede bogen i og sagde,
     Skúlan frí! og stormede ud. Drengene løb bagefter, hujende og skrigende, og pigerne pakkede pænt deres ting sammen, før de gik hjem.
Pigen vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle gøre. Hun havde aldrig oplevet et grindedrab før. Hendes far havde fortalt om dengang han var i Klaksvik for at aftale en handel. Da var han kommet med en båd ud, og havde set det hele.
”Det er ikke for hvide mennesker,” havde han sagt,
”og slet ikke noget for en lille pige.”

     Hvis hun gik op på hans kontor, ville han måske sende hende hjem. Hun besluttede sig for at gå ned til Tinganes, det var lige over for trælasthandelen. Så kunne hun vel se, hvis han kom ud for at kigge, og så var hun ikke helt ulydig. Hun vidste godt, at moderen ville være bekymret, hvis hun ikke gik lige hjem, det var helt sikkert rygtedes ud til hende, at der kom grind.

     Der stod en masse mennesker ude på Tinganes, og da hun tog brillerne på, var der også sort af folk ovre på Vestara Bryggjá, men de fleste havde samlet sig på Eystara Bryggjá og på Kongabrúggvin.
     ”De tager dem ind til Kongabrúggvin,” var der nogen, der råbte og nu så hun dem. Hvalerne og bådene. Grindeflokken lignede en flåde af glinsende sorte undervandsbåde, der blev drevet frem af mændene bag ved dem i bådene. Nogle stod op og var klar til at kaste deres spyd.
Pigens hjerte hamrede. Hun masede sig over på Kungabrúggvin, skræmt og grædende. Kunne de hvaler da ikke bare vende om! De svømmede jo lige ind i døden. Mænd med spyd og harpuner bag dem, mænd med knive foran dem. Hun gispede efter luft og vidste ikke, at hun stod og jamrede, da de første hvaler gik på grund.
En af dem fødte. Hun så dens øjne, mens den gav liv, og så stod der en mand og tog den om blæsehullet og skar halsen over på den. Den lille unge hang i navlestrengen bag moderen og manden vadede hen til den og stak den.
Vandet var rødt og mændene råbte og larmede, og hun tog brillerne af og skubbede sig væk. Bort, hjem til mor. Hun løb og hun græd, og begreb ikke, at der kunne være så megen råhed og ufølsomhed i verden. Hvordan kunne gud tillade sådan noget!
Mange af de mænd, der var med i slagteriet, kendte hun jo. Til daglig kom de hos dem, søde og morsomme voksne mænd. Nu så hun dem som i et forhekset spejl. Blodige mordere var de blevet forvandlet til. Hvordan kunne man nogensinde være sammen med dem igen!

     Hun var svedt og snavset og fletningerne var gået op og skoletasken havde hun tabt, da hun nåede hjem. Faderen stod ved havelågen og hun kastede sig i armene på ham. Han var ikke med i sådan noget, ham kunne man tro på.
”Så, så,” sagde han og kyssede hende på panden. ”Vi har været bekymrede for dig, forstår du nok. Skolen fik jo fri, og vi måtte lukke kontoret, fordi alle gik, og så gik jeg hjem, og mor var oprevet, fordi du ikke var kommet. Så jeg var på vej for at lede efter dig. Kom! Mor venter på dig.”
     Han tog hende i hånden og døren blev åbnet og lillebroderen stod i døren med moderen bagved. Den lille dreng ville løftes op. Hun trykkede ham ind til sig og han klappede hendes kinder og sagde,
”Mamma og Ebbemand grædt for Addapigen.”


tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt