Dukker blev vi ikke

De første som du skabte i dit billed
gav du havens overflod som legeplads,
men træet måtte ikke røres.

Sorgløst løb de hen til det forbudte
plukked frugten der var rød og fyldig
fik forstand og skelned godt og ondt.

Du råbte det var syndigt lovbrud
og uforsonlig drev du parret bort
er livslyst mon dit væsen fremmed?

Det synes som er du grundet mer
i vrede end i kærlighed
og dukker blev vi ikke som du ville

Hvad var din tanke med os Gud?


tilbage til arkiv

| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt