| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt
Seneste udgivelse, romanen Kvartetten.

November 2017

Kvartetten

Det er stadig lige forunderligt at have den færdige bog i hånden og tænke på tiden, der er gået med at skrive den og leve med dens personer. Jeg tænker på Inger Christensen, der siger:
Alt hvad en forfatter skriver, kunne ligeså godt have været anderledes, men først når det er skrevet.

Nu kan det ikke mere være anderledes og jeg ønsker det bedste for min Dora, hendes mand Poul, hendes elsker Markus, den forhenværende engel, Sariel, vennen, der høvisk og hemmeligt tilbeder hende. Jeg ønsker alt godt for Gabriel, der sammen med Sariel og to andre ærkeengle forlod de himmelske sfærer for at blive jordiske. Af kærlighed til Antonie, den kvinde, Gabriel kom til at elske, måtte han senere lade sig dø for at hun kunne leve. Ellers ville hans kærlighed have knust hende. Om end han ikke mere er af denne verden, optræder han frejdigt og manifesterer sig for Dora - og naturligvis for sin ven, Sariel.
Kvartetten er en selvstændig fortsættelse af Dora, der igen viderefører nogle af personerne i Balladen om Antonie. Og sandelig om jeg ikke har tænkt mig at afslutte med en fjerde bog, der skal handle om den datter, Dora får.

"Dette rum er hele huset værd!"
Det var lykkedes hende at få Poul med ned i atelieret uden at møde Markus. Ville han mon forstå, at hendes mand havde ret til at se, hvad hun arbejdede med?
Atelieret var stort. Det var koldt, men som Poul sagde, ikke nær så koldt som hendes lejede atelier i Paris. Men dengang var det selvfølgelig også vinter. Der var vinduer ud mod søen, og der var vinduer ind mod skrænten, der anedes udenfor. De var sorte mod natten, lige som de runde ovenlysvinduer.
Der stod to staffelier med billeder. Langs med væggene var der flere bemalede lærreder, og midt på det flisebelagte gulv stod et kæmpe plankebord, fyldt med malergrej, klude, pensler, papir og sammenrullede lærreder.
"Det er stadig Gabriel, du bearbejder," konstaterede han og studerede det ene lærred.
I forgrunden stod en mandsskikkelse med ryggen til. En lyshåret mand i hvid skjorte og mørke bukser, hans hår nåede skjortekraven. Han stod helt afslappet, hvilede på det venstre ben, begge hænder hang løst ned langs siden. Hans hoved var løftet, han betragtede noget i himlen. Foran ham lå et landskab. Et slot i det fjerne, en flod, badet i månelys. Mandsskikkelsen derimod var oplyst som af solen.
Han var både i og uden for landskabet.
Månen hang stor og bleg i billedets venstre hjørne, og en kridhvid hest med vinger og et snoet horn i panden stod i luften og så ned på manden.
Poul vendte sig og tog hende i sine arme."

Nu er bogen for så vidt ikke min mere og jeg kan kun ønske den al mulig lykke på sin færd.

Romanen Kvartetten







Adda Lykkeboe, fotograf Gunnar Lykkeboe



Adda's blog, læs her

Roman undervejs, læs uddrag

Aktuelt, læs mere her

Tidligere Spor, Arkiv