| Spor | Biografi Udgivelser Foredrag Links Kontakt
Seneste udgivelse, romanen Kvartetten.

December 2017

Paula Modersohn- Becker
8. februar 1876 - 21. november 1907

Jeg mødte hende første gang for mange år siden, da jeg læste Rainer Maria Rilkes rekviem, Til en veninde. Digtet bevægede og forstyrrede mig. Det er et afmagtsdigt, et oprør mod en alt for tidlig død i barselsseng. Det er en bøn om at veninden vil finde fred og ikke hjemsøge ham mere. Kvinden i digtet har ikke noget navn.

Jeg har haft døde før og lod dem fare
og undredes, hvor hurtigt de fandt trøst
og hjemsted hos de døde...
Du, kun du er vendt tilbage her. Du strejfer mig,
vil støde imod noget, så dets svingning
forråder dig


Et stykke inde i det lange digt skriver han heftigt; Anklage vil jeg nu … slet ikke den, som drog sig ud af dig, jeg fandt ham aldrig, han er blot som alle - anklager jeg i ham dog alle: manden.

Kvinden hedder Paula Modersohn Becker, "den blonde malerinde," som Rilke kalder hende. Hun er 22, da hun i 1898 slår sig ned i kunstnerkolonien Worpswede, en lille by ikke langt fra Bremen. Der lærer hun Rilke at kende, han, den vidtberejste, kan lide stilheden og landskabet dér. De bliver både elskende og venner, men Paula føler sig forpligtet af et løfte om ægteskab hun har givet maleren, Otto Modersohn, der er enkemand med en lille datter.
Paulas far, der sørger for hendes underhold, og hvis velvilje hun er økonomisk afhængig af, siger at der ikke kan blive tale om udelukkende at hellige sig maleriet, og under alle omstændigheder skal hun på husholdningsskole så hun kan være en ordentlig hustru for sin kommende mand. Og det skal foregå i England, hvor hendes tante bor, og derefter skal hun uddanne sig til lærer. Det gør hun så, forlader husholdningsskolen før tid, tager sin læreruddannelse, men kommer aldrig til at undervise. Hendes onkel giver hende forskud på en arv, og hun investerer den i studier hos en - også uden for Worpswede - kendt maler.

Rilke gifter sig med Paulas nære veninde, billedhuggeren, Clara Westhoff, der studerer hos Rodin, for hvem Rilke bliver sekretær. De slår sig ned i Paris.

Paula er umådelig produktiv, men hendes billeder vækker ikke megen begejstring, de er underlige, mener man, ukvindelige, og grimme. Især finder man det frastødende at hun maler nøgne kvinder, også sig selv.

I det lange løb føles kolonien Worpswede for indskrænket, og Paula rejser til Paris. Efterlader mand og lille steddatter, insisterer på sin kunst. Paris´ rige kunstverden betager hende. Rilke og Clara er der, de tre venner genoptager deres forbindelse og forelskelsen mellem Rilke og Paula blusser op. Claras og Rilkes ægteskab fungerer ikke, de to kunstnere kan ikke forene hverdagsliv og forpligtelser, så deres lille datter kommer til at bo hos Claras mor. De lader sig ikke skille, bevarer et venskab til Rilkes død 1926.
Otto kommer på besøg, vil have Paula hjem, kan ikke undvære hende, men hun nægter, taler om skilsmisse. Han vil have et barn med hende, hun har slet ikke tid til børn. Alligevel vender hun tilbage til ham og til Worpswede. Og bliver gravid. Og dør atten dagen efter fødslen af en blodprop.

I sin levetid får Paula solgt tre malerier, det ene til Rilke. I dag regnes hun for en af skaberne af den tyske ekspressionisme og har efterladt omkring 750 malerier. Hitler erklærede hende senere for entartet. Nu har hun sit eget museum i Bremen.









Adda Lykkeboe, fotograf Gunnar Lykkeboe



Adda's blog, læs her

Roman undervejs, læs uddrag

Aktuelt, læs mere her

Tidligere Spor, Arkiv